Rasmus har fået besøg af sin ven Rune, der er kommet til Indien i en måned. De første 10 dage var de i Bhuj, og jeg havde bare ekstra selskab når jeg kom hjem fra arbejde – dejligt. Nu er de draget på eventyr i nabostaten og kommer først hjem om et par uger. Jeg fik dog lov at være med på den aller første del af turen, ved at tage en lørdag fri fra arbejde, og med i denne weekend.

Mand bliver baaret op af bjerget de mange trin, og er ikke ked af at vise at han har raad til det.

Mand bliver baaret op af bjerget de mange trin, og er ikke ked af at vise at han har raad til det.

Vi vågner i Junagard efter en lang nat i sovebus. Der var godt nok senge, men uden air con, med temperaturen reguleret af et åbent vindue, så den har svinget mellem kold og varm hele natten er det ikke blevet til meget søvn. Klokken er nu 6 om morgenen og solen skal først til at stå op. Rasmus har været her før, på sin rejse rundt i Gujarat staten, og ved lige hvad vi skal, så vi drager ud til et bjerg nær byen, der er kendt for at man kan nå toppen ved at gå op ad de 10.000 trappetrin… Det vrimler med mennesker ved foden af bjerget, som nok alle kan se det smarte i at begynde opstigningen inden det bliver for varmt. En mulighed er at man kan blive båret derop, og det er der mange af inderne der benytter sig af! Der ligger tre templer på toppen, så det er et helligt sted der gerne vil besøge, selv dem der ikke går så godt, er lidt for tykke, eller simpelthen bare mener de har penge nok til at de ikke behøver traske de mange trappetrin selv. Man kan så blive båret i en stol med enten to eller fire små indere til at slæbe. Vi morer os gevaldigt ved synet, især senere oppe af bjerget hvor en mand gerne vil have taget billede af at han sidder der i stolen med de fire slæbere, og et glad og tilfreds ’jeg har penge nok’ smil.
Vi går bare opad, og har ingen ambitioner om at nå toppen, da det ikke er hovedprogrammet for i dag. Det bliver også kun til 1600 trin før vi beslutter os for at nu vil vi egentlig gerne have morgenmad, og går ned igen.

En af de mange aber, med en lille unge paa maven

En af de mange aber, med en lille unge paa maven

På bjerget vrimler det også med aber, hvor mange af dem har små unger, der tumler rundt og prøver at lære at gå og hoppe. Super søde alle sammen, og Rasmus kan ikke stå for fristelsen af at fodre dem med kiks. Det er et hit, og snart er der mange af dem omkring os. Det er først da de begyndte at række ud efter vores taske der indeholder dansk lakrids, at vi tænker vi hellere må komme videre.

Det vi egentlig er kommet for ligger en time ekstra væk, og vi drager af sted til Gir, der har en stor indisk national park, der er det eneste sted i verden hvor der findes asiatiske løver. Vi får købt en adgang til parken og arrangeret bil og guide til at vi kan komme af sted på en aftentur og en morgen tur tidligt næste morgen.

Vi kører spændte ind i parken i den åbne jeep, hvor vi har god udsigt til alle sider. Der går ikke længe før vi får øje på de første hjorte, som hele området vrimler med, og som er løvernes foretrukne føde. De er ikke bange for bilen, måske fordi jagt er forbudt her, så de ikke anser mennesker for en trussel.
Næste dyr vi spotter er ugler der sidder og hivet efter vejret i heden (det er stadig drøn varmt om aftenen). De er sjældne, og det er faktisk første gang jeg har set ugler i et fri, så jeg er ganske begejstret.
Vi kører rundt i den tørre skov, som er mere brun end grøn, og ikke ligner et sted fyldt med dyr, men vi ser mange påfugle, hjorte, flere antiloper og vildsvin mens vi køre rundt. På et tidspunkt når vi en dæmning hvor vi kan se store krokodiller ligge nede ved vandkanten. De er dog langt væk, og kunne bedst inspiceres med kikkert. Ved dæmningen møder vi andre jeeps, som vi nu skal følges med. Kun en enkelt af dem har haft held til at se løver. Jeg håber meget at vi får dem at se her inden turen slutter, men kan også acceptere at vente til dagen efter, da der allerede har været masser af oplevelser.

Den unge han var vi kun 5m fra.

Den unge han var vi kun 5m fra.

Vi kører gennem skoven, og pludselig ser jeg en løvinde der kigger på os, og udbryder højt ’stop, lion!’ til guiden og chaufføren. De havde fået et tip om løver lidt længere henne, og var derfor slet ikke opmærksom på den der lå lige inde i krattet. Desværre kommer en jeep bag os og stjal den gode udsigt, og vi kører derfor bare frem til de næste løver. Der er en løvinde mere og to unger hanner, der er lige så store som hunnen, men endnu uden manke. Hannerne er helt nede ved vejen, og vi kommer helt tæt på dem da vi langsomt kører forbi. De asiatiske løver angriber ikke mennesker, og derfor skulle der ikke være nogen fare, men Rune er alligevel lidt nervøs, da han sidder yderst og nok kun er 5 m fra de to løver.
Flotte store imponerende dyr – og hvor er det fedt at se dem i det fri hvor de høre hjemme.
Første safari dag er en stor success.

Næste morgen ringer vækkeuret igen før 6, og Rune kommer ind med balloner og fontæne – Det er Rasmus fødselsdag! Vi har fejret det allerede om fredagen, men tager lige en ekstra fejring her på selve dagen. Det når at blive lyst mens vi kører til indgangen til nationalparken, og lige efter at have passeret porten peger guiden ned på jorden på løvespor. De har været ved udkanten af reservatet i løbet af natten, men er ikke i nærheden, selvom vi et øjeblik håbede at se løver med det samme. I stedet får vi lov at opleve skoven om morgenen, hvor der er en helt anden stemning end i den hede aften. Den byder igen på hjorte, antiloper og påfugle, og denne gang også på en stor gul spætte, ørne og andre småfugle.
Vi kører alene rundt, men på et tidspunkt stopper vi ved et vandhul sammen med andre jeeps, hvor der plejer at komme løver og drikke. Guiden snakker i telefon, og får at vide at vi skal vente. Så vi venter, og det længe. Imens kan vi se på påfugle der plejer deres store halefjer, og en sjakal der kommer luntende forbi. Vi er en masse jeeps samlet, og på et tidspunkt får vi nok af at vente, og vil i stedet køre ud og se mere af skoven. Vi kommer kun lige rundt om næste bakke før at der står en hjort og giver alarm signal for fare. Jeepen bliver straks stoppet, og jeg ser mig om efter løven, som jeg forventede var på vej til vandhullet. I stedet kommer en stor leopard springende ud mellem træerne og løber i fuld fart hen over vejen bag vores køretøj, og forsvinder i buskadset på den anden side! Wauw! Den var virkelig flot og imponerende – lige så stor som løverne. Vi har ikke fanget den på kameraet, men er alle super begejstrede, også guiden og chaufføren, da leoparder er sky, og de fortæller de ikke har set en i den størrelse i tre måneder.
Efter at have holdt stille et øjeblik og bare taget leopardindtrykket til os kører vi videre og finder en masse jeeps der holder i en stor klump. Man kan lige skimte en løve inde mellem træerne – det tager mig faktisk fem minutter og en kikkert at få øje på den, så føler at vi virkelig var heldige dagen før. Vi kører endnu lidt videre, og finde så et vandhul hvor der kommer en løvinde hen for at drikke. Alle de andre jeeps fra de to ventesteder har fået tippet og kommer derhen lige efter os, så pludselig er der 15 biler, hvor alle skal se løvinden. Hun drikker bare i fred, og det hele virker lidt grotesk, og meget mere zoologisk have agtigt end fri natur. Jeg glæder mig virkelig over at vi fik set løverne dagen inde uden alle de optøjer, og især over leoparden, som vi var så heldige at se.
Ventetiden gør at vi kører hurtigt resten af turen, for at nå ud af parken, men vi får stadig set et par sjakaler mere, der jagter nogle hjorte for sjov, og flere af alle af de andre af skovens dyr.
Alt i alt var safari helt fantastisk, og levede helt klart op til mine forventninger og mere til!

Hele nattehimlen blev fyldt. Svaert at tage gode billeder af.

Hele nattehimlen blev fyldt. Svaert at tage gode billeder af.

Vi hopper på bussen tilbage til Junagard, hvor vi slapper af ved poolen ved et fancy hotel i middagsheden, og derefter tager op og ser byens borgkompleks. Over murene svæver en masse glenter. Det er helt usædvanligt for os at se så mange rovfugle, og vi forsøger at tage gode billeder af dem, men det er svært. Omkring solnedgang passerer vi byens sø, hvor vi sætter os og kigger. Nede på søen svømmer pelikaner rundt, og luften er også her fyldt med glenter. Pludselig kommer en papegøje flok flyvende, og lidt efter en til, og så en til, som om de alle er på vej hjem i seng et sted. Der ender med at komme så mange flokke flyvende at jeg er sikker på at der må være flere hundrede. Da papegøjerne er forsvundet dukker der pludselig store flyvende hunde op, der kommer fra modsat retning, og flyver hen og samles over søen. De flyver lige om hovedet på os, og vi kan stå også se hvordan de lander i træerne, nogle gange misser grenen, og at nogle har unger på maven. Inden længe er der også hundredvis af dem! Så på en solnedgangs tid har vi lige fået tre dyre oplevelser mere!

Efter aftensmad må jeg stige på en natbus tilbage mod Bhuj, mens Rasmus og Rune tager videre til Ahmedabad, og så til Rajastan, hvor de i de næste uger skal se templer, paladser, på kameltur og på tiger safari. Jeg er misundelig, men arbejdet kalder, og denne weekend har været helt fantastisk!

Billederne blev alle tager med Rasmus’ kamera, så dem må I se når han kommer tilbage, så skal jeg tilføje dem herinde.

Der er sat vand ud, da der er toerke i oejeblikket, og man gerne vil hjaelpe dyrenes overlevelse

Der er sat vand ud, da der er toerke i oejeblikket, og man gerne vil hjaelpe dyrenes overlevelse

Der var masser af smukke hanner som denne.

Der var masser af smukke hanner som denne.

Baade en stor og en lille, ved breden et stykke vaek.

Baade en stor og en lille, ved breden et stykke vaek.

Antilope

Der er ikke meget tilbage paa traeet naar den har vaeret igang.

Categories: Indien, Natur

Comments are closed.