Disen letter lidt og det bliver så småt lyst i lejren. Jeg har sovet super varmt i teltet igen i nat, men fandt dog toiletteltet i nattens løb uden at falde ud over skrænten som vi var blevet advaret imod. Længe leve pandelamper!
Selvom vi holdt lejr meget tæt på Watch out for Dinasours, var det ikke muligt at gå den direkte vej ind i lysningen, og vi skulle i stedet bane os vej gennem en masse kæmpe store skarpe klipper og kravler under diverse store sten inde i mørket. Jeg forsøgte at gå forrest og lige bag vores vietnamesiske guide Phoung, som ikke har vandret i terræn hele sit liv, og er cirka min højde, så jeg kunne nemt kopiere hans trin. Senere kom jeg til at gå efter en af guideassistenterne, som er opvokset i området og åbenbart ikke har brug for sine arme for at bevæge sig rundt på klipperne. Ja faktisk er jeg helt sikker på at han også måtte have haft modhager på undersiden af skoene, eller de måtte være lavet af en speciel slags klister. Sidste mulighed er selvfølgelig at der slet ikke er tale om et ægte menneske, men måske snarere en krydsning med bjerggeder. Det var i hvert fald komplet umuligt at kopiere hans rute, og jeg gjorde hvad jeg kunne for hurtigt at finde en anden plads i rækken.

Med hjælp fra reb og klatring det sidste stykke kom vi frem i lysningen, som var endnu større end først antaget. En regnskov sprang frem inde i grotten, holdt i live af regn og sol fra åbningen i hvælvingen, men ellers helt isoleret fra omverdenen. Det var mest mindre buske og planter, og i midten af lysningen var en hel speciel spiralformation hvor regnvandet løber ned af. Det så helt unaturligt ud, men super flot, og måtte indbyde til et længere fotoshoot.
Ned og ind i mørket igen videre ind i grotten. Da vi vente os om og så tilbage blev vi mødt af nok turens smukkeste udsigt. Høje grønne formationer i den store åbning, og omgivet af tåge, der øjeblikket efter forsvandt og gav plads til sollys. Det var magisk! Vi spiste frokost og nød synet som er svært at beskrive, selv billeder viser ikke rigtigt hvor stort og flot det egentlig er.

Næste del af grotten mellem første og anden doline var i et let fremkommeligt terræn, der mere virkede som en indre ørken med sand og med bjerge af forstenet hjerne ved siden af os. Der var kæmpe glinsende lysebrune formationer som vi kunne klatre helt op på toppen af da den type sten havde en god gnidningsfaktor, og vi let stod fast. Fra toppen var vi nogle stykker der blev med kameraer og ventede på at den anden del af gruppen bevægede sig ud i anden doline kaldet Garden of Edam. Det er simpelthen nødvendigt med mennesker i alle billederne for ellers er det umuligt at se størrelsesforholdene.

Næste jungle i grotten var endnu større og med træer i fuld højde. Watto havde sneget en sten ned i rygsækken på en af guideassistenterne, og det blev pludselig en sport at prøve at få folk til at gå med ekstra vægt. Jeg så Dennis snige sig forbi med mig en sten, men uden at det lykkedes ham at få den afsat. Ved næste stop opdager jeg selv et stykke klippe i yderlommen på min taske, som jeg så har båret gennem hele junglen. Pff! Træls, men sjovt. Der var to mistænkte; Watto og Dennis, og begge prøvede at være uskyldige og angive den anden.

Denne aftens lejr lå i lyset af Garden of Edam, og vi gjorde holdt et øjeblik inden vi satte kursen mod bunden af grotten og det mest intense mørke. Længere inde i dybet var kæmpe stalaktitter og stalagmitter der må have taget millioner af år at lave, og vi begyndte at finde små hvide dyr der kun lever lige netop her. De har evolutionært mistet farven og synet fordi det er unødvendigt i mørket, men det betyder også at de ikke kan bevæge sig mellem grotterne, og altså kun findes i Son Doong. Vi så bænkebidere, edderkopper og en fisk.

Turen videre derfra var gennem en smal gang af deponeret mudder, hvor vi gik i muddervand og noget der minder om en pløjemark med tårnhøje muddervægge omkring os. Alle andre havde lagt kameraerne fra sig inden, men jeg havde mit vandtætte med og skød et par billeder længst inde. Det var sjovt at blive total pløret til, men var samtidig stærkt balancemæssigt udfordrende. Når der er kraftig regn udenfor bliver den del af grotten oversvømmet og der kommer en sø, som ingen ved hvorfor opstår, da floden har et andet løb efter Garden of Edam, og der ikke er andre kilder. Vi gik ind til en stor væg som er det sidste og dybeste sted at komme i Son Doong. Det er desuden her der er aller højest til lofter 205m over os, og på dette sted var det simpelthen ikke muligt at lyse det op, selv ikke med de stærke projektører portørerne har med. Vi lyste bare ind i en sort intethed. Det gav virkelig en wauw-følelse i maven.

Vi vendte tilbage til lejren smurt ind i mudder og forstod pludselig hvorfor der stod wetwipes på pakkelisten. Jeg havde egentlig tænkt jeg nok skulle klare mig uden et bad, men var nu taknemmelig for at jeg alligevel havde købt nogle. Jeg gik ind i mit telt for at skifte, tog trøjen af og opdagede at min lyserøde BH var skiftet til rød. Hvad sker der?! Kunne se i midten lå en hel pøl af rødt klister som jeg med fingrene kunne konstatere måtte være halvstørknet blod, og så dæmrede det; igle. Lige mellem mine bryster. Og den havde tydeligvis startet et vandfald af blødning efterfølgende. Jeg kaldte straks på assistance og Watto kom og hjalp med plaster, jod og noget der stopper blødningen. Jeg havde intet mærket, men måtte have samlet den op i Garden of Edam og så må den have fået nok at spise til de næste tre år, inden den er hoppet af og blodet fortsat ud i min BH. Tja, vi fik noget at grine af, og især Watto talte højt om hvor heldigt et job han havde.

Denne lejr var mere tør, uden rotter og uden farlige klippeafsatser, fik en god søvn og så frem til at fejre fødselsdag i grotten næste morgen.

Læs med om fødselsdagseventyret på dag 4 her

Fik du læst om de første to dage? Tag med fra begyndelsen og dag 1 her

 

Nærmest som en underjordisk ørken i grottens indre

Nærmest som en underjordisk ørken i grottens indre

Stillet op til foto er jeg også en af mikromodellerne på billedet

Stillet op til foto er jeg også en af mikromodellerne på billedet

BH'en med blodet efter iglen

BH’en med blodet efter iglen

Hvid og blind edderkop der kun lever i Son Doong

Hvid og blind edderkop der kun lever i Son Doong

Stalaktitter i gigant størrelse

Stalaktitter i gigant størrelse

Vi kigger på hvide fisk der kun lever i Son Doong

Vi kigger på hvide fisk der kun lever i Son Doong

Siloetter i mørket

Siloetter i mørket

Små mænd på vej op til Garden of Edam

Små mænd på vej op til Garden of Edam

Flyver i første doline

Flyver i første doline

Watch out for Dinasours, første doline, med skiftende dis og sol.

Watch out for Dinasours, første doline, med skiftende dis og sol.

Categories: Natur, Vietnam

Comments are closed.