Vågnede til et morgenbord med nudelsuppe og pandekager, og udsigten til at tage våde sko på. Det er umuligt at nå at tørre dem, så jeg gav i stedet mine fødder endnu en gang talkum, satte plastre på for at undgå vabler, et par tørre sokker, og så ned i de våde sko. Efter kort tid glemte jeg alligevel at mine fødder var våde, selvom det ikke føltes særlig rart til at starte med.

Vi klatrede op gennem Hang En, for at udforske den på vejen ud. Klatringen er mere det som man på engelsk kalder scrambling, hvor man bevæger sig rundt på klipper ved brug af både hænder og fødder, men uden at have brug for reb. Hang En bød på flotte formationer, flagermus og en helt fantastisk kæmpe stor smuk udgang. Mens vi beundrede den store hvælving gik portørerne igennem, og vi kunne virkelig se størrelsesforholdet.
Ude af Hang En gik vi langs med floden gennem junglen i dalen, hvor der var massevis af store smukke sommerfugle. Jeg har tidligere kæmpet længe med at tage billeder af sommerfugle, og nøjedes denne gang med at kigge på dem.
Ved en pause gik der sport i at slå flest smut med sten. Det blev umuligt at afgøre, men måtte være over 20 smut for alle tre guider og et par af gutterne.
Sidste del af junglevandringen gik vi op ad en klippeside, og kom et pænt stykke op af næste bjerg. Her fandtes indgangen til Son Doong. Modsat Hang En der har store åbninger, så er indgangen til Son Doong væsentlig mindre og skjult at træerne. Ud af den måske 5x5m store indgang kom en masse dis, og straks ved indgang skulle vi klatre ned, denne gang med reb. Det betød at det var så stejlt at vi ikke kunne se særlig langt, kun et stort sort hul hvorfra der kom dis ud. Var vi på vej ned i underverdenen?? Det føltes i hvert fald sådan. Vi kom i seler, og blev en og en fastkoblet reb og kunne begynde at klatre ned i det store sorte dyb. Det var helt vildt fedt! Vi havde nogle reb til at støtte klatringen, og med noget erfaring hjemmefra, var det ikke teknisk svært. Vi kom ud af selerne igen og kunne nu konstatere at vi var inde i verdens største grotte, og der er helt mørkt!

Inde i Son Doong var der ingen sti, men vi kravlede i en række gennem landskabet af store sten og havde et par af portørerne med som hjælpeguides til at støtte og vise vej hvis vi blev i tvivl om hvordan vi skulle klare en forhindring.

Vi vadede gennem floden i hoftehøjde, og måtte stå imod strømmen der var rimelig kraftig. Lyden af floden blev forstærket af grottens høje hvælvinger, og lød virkelig voldsom nogle steder. Der var altid en guide ude og vurdere om det var forsvarligt at sende os igennem.
Vi vandrede rundt i mørket og havde ikke rigtig fornemmelse af hvor stor grotten egentlig er, indtil vi kom til et udsigtspunkt til ”Hand of Dog”, som det hedder, hvor man i distancen kan se en formation tårne frem foran grottens første doline – åbning hvor loftet er kollapset og lyset kommer ind. Ved at lyse med projektører på de nærliggende klipper kunne vi se at der stadig var et langt mørke hen til hundens hånd, hvor en portør havde stillet sig op. Han var bare en lille bitte skygge i distancen, op mod lyset fra åbningen en del længere henne. Helt vildt fantastisk stort og mørkt. Vi forsøgte at tage et billede, men der var så meget dis at alle spejlreflekserne måtte opgive. Jeg tørrede bare mit vandtætte kamera og skød et helt fantastisk billede af scenen!

Vi fortsatte gennem mørket og nåede dagens lejrplads der var nær den første Doline. Hullet i taget er kæmpe stort og det har skabt en jungle inde i grotten. Campen var inden junglen. Der var helt tåget da vi ankom fordi dis eller måske er det skyer, trækker ned gennem hullet og ind i grotten. Det så helt vildt ud, og skabte et super fugtigt miljø. Guiderne annoncerede at i dag var endnu en chance for bad, hvilket vi ikke ville få dagen efter, så det måtte undersøges. Vi gik ned af klipperne langs lejren, ned mod floden. I dybet var der forstenede koraller på klippevæggene. Nede i bunden var et lille sideløb til floden i en smal sprække. Kambi, Kim og Maddie var gået i forvejen og sad allerede nede i sprækken sammen med Watto og forsøgte at vaske sig. Det var ret vildt at kravle ned i sprækken, hvor vandet med det samme blev dybere end vi kunne bunde i. Det var bestemt heller ikke varmt, og siderne super skarpe, men ud og svømme skulle jeg da. Jeg havde mit kamera med, og da jeg opdagede at Adam havde en vandtæt lygte med ville jeg låne den til den anden hånd for at tage nogle billeder. Det viste sig at være lidt for stor en udfordring, da jeg var nødt til at skulle træde i vande, og forsøge ikke at ramme de skarpe klippesider. Måtte simpelthen opgive lygten til en af de andre halvvejs for kunne bruge mine hænder til at svømme og holde mig selv oppe. Det var ved at blive liiige spændende nok.

Tilbage i lejren hyggede vi igen med lækker aftensmad, te, kaffe og snak fra hele verden. Vi hoppede alle tidligt i seng – mellem syv og otte. Det var ingen problem at sove så tidligt.

Læs om dag 3 her

Gik du glip af første dag? Læs om den her

Hand of Dog med en lille bitte mand i baggrunden og lyset fra stedet hvor loftet er kollapset.

Hand of Dog med en lille bitte mand i baggrunden og lyset fra stedet hvor loftet er kollapset.

Klatring ned til og igennem floden inde i grotten

Klatring ned til og igennem floden inde i grotten

Indgangen til Son Doong. Øverst ses lyset udefra

Indgangen til Son Doong. Øverst ses lyset udefra

Udgangen fra Hang En - læg mærke til de små portører i billedet

Udgangen fra Hang En – læg mærke til de små portører i billedet

Kaffe efter turen med den store åbning i baggrunden

Kaffe efter turen med den store åbning i baggrunden

Fantastisk geologi

Fantastisk geologi

Watto, Kim, Kambi og Maddie i bad i sprækken

Watto, Kim, Kambi og Maddie i bad i sprækken

Categories: Natur, Vietnam

Comments are closed.