Familien hopper Puha, det er længe siden jeg har fået skrevet på min blog… Så længe siden at I sikkert alle havde glemt at jeg overhovedet havde den, og at jeg er nået helt hjem til Danmark igen nu. Det skyldtes alt sammen end noget mere begivenhedsrig og mindre computer fyldt hverdag efter at Dagmar kom ned til Australien, og vi tog på eventyr sammen. Først var vi i området omkring Melbourne i en uges tid, mens jeg fik pakket det sidste og sagt farvel til de nye venner. Så lejede vi derefter en bil, og kørte nordpå langs kysten gennem tre stater (Victoria, New South Wales og Queensland), og sluttede vores tur med jul nær Brisbane sammen med Mie, mine forældre, Ryan, hans familie, og derefter Dallas og hans familie.

Der er sket utrolig meget på de seks uger, som jeg bestemt ikke kan nå at skrive om, men I kan få en historie eller to fra nogle af højdepunkterne:

Noget af det jeg holder mest af ved Australien er dyrelivet og hvor meget der er af det. På enhver vandretur ud i naturen man kommer på ser man masser af vildt, der mange steder er meget mere tamt end i Danmark. Nogle af de sidste vi boede hos havde både wallabees, frøer, firben, papegøjer og et hav af andre fugle i deres haver. End i mellem kom der også slanger, og netop slanger har været en af turens oplevelser.
Dagmar er bange for slanger, og havde allerede inden hun ankom spurgt til dem. Jeg havde forsikret hende om at slanger er sky, og ikke kan lide mennesker, og at vi højst sandsynligt ikke så nogle overhovedet. Den første dag Dagmar og jeg forlod Melbourne, i vores nye leje-bil, og på den allerførste gå-tur, som det allerførste vi ser, lige midt på vejen er en stor, 1½ brun slange! Jeg går lidt tættere på, da jeg gerne vil have et godt billede, mens Dagmar råber at jeg skal blive stående. Slangen stopper op og vender hovedet og kigger på mig – jeg fryser, og afventer situationen. Heldigvis smutter den bare væk, og jeg får mit gode billede, begejstret over allerede at have set en slange. Dagmar er ikke meget for at gå ind i skoven efterfølgende, og stirrer på stien konstant uden at få kigget op og nydt landskabet. Ved mødet med vores couchsurfere viser vi billedet og får at vide at der er tale om en King Brown Snake, der ligger nr. 3 på listen over Verdens giftigste slanger… og den er aggressiv… Måske jeg skulle bruge mit kameras 20x zoom i stedet for at gå tæt på. CIMG6300
2 dage senere på en vandretur i skoven sammen med vores couchsurfere støder vi på en ligeså stor Tiger Snake, der rangerer som nr. 6 på listen. Denne slange skal vi gå forbi på stien, og vi væbner os med håndklæder og kæmpe, mens vi lister forbi. Denne slange vælger heldigvis også at krybe væk. Herefter måtte vi på gummistøvle indkøb til Dagmar – ellers ville hun ikke med ud i bushen igen. Det viste sig næsten at være umuligt, og lykkedes os først at finde et par købt privat genbrugt i Sydney. Et flot lyserødt par, som hun bare, trods varme. Vi mødte ingen slanger mens Dagmar havde sine slangestøvler på, men så to mindre slanger senere på turen, på steder hvor vi slet ikke havde regnet med det, og derfor ikke havde beskyttelse med. Summa Summarum: De kan være overalt!CIMG6546

Tja, troede egentlig jeg ville nøjes med et enkelt afsnit om dyr – men der er jo masser mere at fortælle.
Anden gang Jonas og jeg var ude og kitesurfe, den sidste uge jeg var i Melbourne, blev vi pludselig ramt af noget der gjorde frygtelig ondt nede i vandet. Det viste sig at Jonas havde trådt på en Stingray (rokke), der havde stukket os begge to, da vi gik tæt. Jonas blev stukket på anklen og jeg på skinnebenet. Vi blødte begge to resten af dagen fra såret, og hele Jonas’ fod hævede, mens jeg slap med mindre, da jeg blev stukket som nr to, og med mindre gift. Vi skulle ikke behandles, men fik et lille dybt sår, som har efterladt et hårdt ar på mit ben, som minde om at jeg har forsøgt mig som The Crocodile Hunter, men overlevede mødet med bæstet.

Flere dyr: Vi tog på dyk med hajer! Ikke farlige hajer, men dog store hajer med store tænder. Der er tale om Grey Nurse Sharks, der er en truet australsk haj, da dens tænder får den til at se så voldsom ud at den blev jaget og dræbt og næsten udryddet. Nu er den i fremgang igen, da man indså dens fredelige natur. Det var et dyk med flaske, hvor det bare var Dagmar, jeg og en instruktør. Et utrolig spændende dyk, hvor der også var mange wobbegongs, der er en anden type haj, der mindre om rokker, dog kun 1-2m lange, og liggende nede på bunder i camouflage farver. På et tidspunkt skulle vi kravle langs bunden mod strømmen og over en lille ‘bakke’, da jeg nåede toppen kiggede jeg lige ind i hovedet på en wobbegong på en afstand af 30cm – wow! Flyttede mig da også pænt til siden – godt nok bliver de som regel liggende, men hvis de føler sig klemt inde, kan de godt bide fra sig.
Grey Nurse hajerne var af den mere ‘almindelige’ slags haj, 3 meter lange og langsomt glidende rundt i vandet, da de sover i dagstiden. De kom ind på en afstand af 1-2m da de var tættest på – imponerende. Det mest spændende dyk jeg nogensinde jeg foretaget. Det var vildere og bedre end de dyk vi senere havde på Great Barrier Reef med tusindvis af koralfisk og en havskildpadde, som ellers også var fantastiske.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvad så med alt det der ikke var dyr? Tja, det var der jo også masser af. Vi boede hos 8 forskellige couchsurfere af forskellig karakter, både familier, unge fest mennesker, hippier langt ude på landet, og rejsende som os selv. Det blev hos dem at vi fik noget ordentlig at spise, da vi ellers bare levede af pasta med pesto og havregryn, for at sparre nogle penge. De nætter hvor vi ikke havde surfere sov vi i vores lille toyota corolla, ved at lægge forsæderne ned. Det er ikke det mest behagelige, men det gik an. Værst blev det sent på turen, da der var varmt i bilen selv om natten, selvom vi havde åbne vinduer iført myggenet og andet tøj mod insekter. Vi sov i hvert fald allerhøjst til kl 7, på en god dag.

Af oplevelser var turen mest vandreture i nationalparker og strande. Der er smukke strande hele vejen langs kysten, og det var lækkert at blive kølet ned midt i al varmen. Turen sluttede med nogle hyggelige dage med familien og masser af mad til jul. Det var virkelig godt at se Mie endnu en gang, og være intenst sammen med både hende og mor og far i en uges tid. Vi ved jo ikke hvornår familien igen er samlet.

Så nu er jeg hjemme igen, i hvert fald i en måneds tid – så står den på nye eventyr i Indien. Denne gang tager Rasmus med mig, så jeg ikke skal undvære ham igen, og det er jeg lykkelig for. Det bliver også en anderledes udfordrende tur, da jeg skal arbejder derovre, klare varmen og få mit projekt sat i værk på tværs af sprog og kulturgrænser, så det er ekstra godt at have ham ved min side. Vi har købt flybilletterne i dag, og tager afsted den 5. februar, hvor vi flyver til Bhuj, hvor vi skal bo og være i 4 mdr. I slutningen af opholdet har vi lagt 10 dages ferie ind, hvor vi tager op til de karakteristiske turist steder med bl.a. Taj Mahal. Det er vel fint nok at være turistet efter 4 måneder med autentiske indiske oplevelser 🙂
Det skal i hvert fald nok blive både lærerigt og spændende, og jeg skal forsøge at holde bloggen mens jeg er derude, hvis jeg har en rimelig internet adgang.

Godt nytår til jer alle sammen!

OLYMPUS DIGITAL CAMERADSC_0352CIMG6553CIMG7203

Categories: Australien, Natur

Comments are closed.