Hele verden er hendes hjem

Line Pernille Jørgensen er så bidt af at rejse, at hun har gjort det til sin levevej. Hun bor derfor i en kuffert, som stort set ikke har været pakket ud, siden hun tog af sted for første gang for et årti siden.

 

Af Mathilde Bang

 

Jeg møder Line Pernille Jørgensen første gang i Københavns Lufthavn. Kufferterne er pakket, og vi er på vej om på den anden side af kloden. Vores udlængsel og eventyrlyst er stor. Vi tilbringer de næste tre måneder i Fiji, Australien, Vietnam og Cambodja. Det er nu et år siden. Jeg er vendt tilbage til Danmark, men Lines kuffert har været pakket utallige gange siden da. Destinationerne har dog været nogle andre. Da vi taler sammen denne gang, er det over en rystet skypeforbindelse fra Maldiverne, hvor hun befinder sig i øjeblikket. Eventyrlysten er fortsat stor.

Den berejste kvinde på 29 år, har på trods af en helt anden uddannelsesbaggrund formået at gøre det, som mange andre måske kun drømmer om; at gøre det til sin levevej at rejse. Line rejser i 10 måneder om året, har besøgt 50 lande og elsker at rejse. Hun har således set og oplevet mere end de fleste, og rejserne og kulturmøderne har gjort indtryk og været med til at forme hende og hendes liv.

Det hele startede for 13 år siden, da et års ophold som udvekslingsstudent i Ungarn, gav hende smag for rejselivet. ”Jeg var solgt på ideen om at komme et år til udlandet, da en gut med en amerikansk studenterhue holdt oplæg på min folkeskole om at være udvekslingsstudent. I en alder af 16 år ville mine forældre dog ikke lade mig tage til Sydafrika, og jeg måtte vælge et land i Europa”. At valget faldt på Ungarn var intet tilfælde. ”Det var måske et utraditionelt valg, men jeg har altid insisteret på at gå mine egne veje og følge mine egne idéer. Jeg ville udfordres, lære et nyt sprog og opleve en helt anden kultur”. Det var muligt i Ungarn, hvor hun lærte at begå sig i fremmede kulturer. Hun vendte hjem rig op oplevelser og grebet af rejselivet.

Da Line havde færdiggjort gymnasiet, pakkede hun derfor rygsækken endnu en gang og rejste til Kina. Efter to måneders rundrejse tog hun den transsibiriske jernbane fra Beijing til Moskva. Derefter fulgte et roadtrip i New Zealand og en rundrejse i Sydøstasien. Rejserne i sabbatåret skulle blive begyndelsen på et rejseliv, hvor det kulturelle møde med de lokale i deres eget miljø er helt central og afgørende. ”Jeg rejste med en positiv og åben indstilling og talte meget med de lokale”, fortæller hun og fortsætter: ”Det var mine første oplevelser med en kulturel ja-hat på, og den har jeg ikke smidt siden”.

Netop mødet med de lokale er den største årsag til, at Line er væk fra Danmark i 10 måneder om året. Da jeg spørger ind til, hvorfor hun elsker at rejse, kommer svaret klart og uden tøven: ”Det giver mig ufatteligt meget at rejse. Jeg elsker at møde mennesker, der tænker andeledes, og fordybe mig i deres kultur. Det er fantastisk smukt og glædesgivende at få indsigt i mennesker fra hele verden”.


Te-selskaber med barberen, blomsterhandleren og skrædderen  

Da Line vendte hjem fra Sydøstasien i sit sabbatår, påbegyndte hun efter svære og lange overvejelser sin uddannelse som designingeniør på SDU. Hun følte, at det begrænsede hende i sin udlængsel og trang til eventyr. Heldigvis opdagede hun couchsurfing, hvor man bor hos lokale gratis. Det blev en fantastisk løsning, hvor kulturel udveksling, lyst til at lære andre mennesker at kende og billig overnatningsmulighed, gjorde, at Line tog af sted hver gang, der var den mindste ferie fra studiet. Hun har couchsurfet over 60 gange i 25 forskellige lande og har fået unikke oplevelser herigennem. ”Jeg har boet i en hytte oppe i træerne, været vært for et bryllup mellem en ungarsk kvinde og en indisk mand, boet hos nomader i Mongoliet, vogtet får på hesteryg og spist en hel masse fabelagtigt hjemmelavet mad rundt omkring i verden!”

Couchsurfing var dog ikke den eneste mulighed for at få stillet sin udlængsel i studietiden. Line tog et semester på udvekling i Australien. Her lavede hun et projekt tiltænkt indiske kunsthåndværkere, som hun er meget stolt af. Projektet blev virkeliggjort og bragte hende til Indien i praktik det efterfølgende semester. En rejse, hvor hun mødte en verden meget langt fra vores med kastesystemer og etniske minoritetsgrupper, som skulle gøre stort indtryk.

”Jeg kom i praktik hos NGO’en Kala Raksha i Kutch distriktet i det nordvestlige Indien i 4 ½ måneder. De arbejder med kvinder fra forskellige etniske minoriteter i området, som kan brodere. Kala Rakshas mål var at skabe arbejdspladser til en masse uuddannede kvinder isoleret i små landsbyer, samtidig med at man ville bevare forskellige broderiformer”. Line arrangerede workshops med lokale kunsthåndværkere fra forskellige minoritetsgrupper og igangsatte produktionen af prototyper på sleeves til computere og tablets. Arbejdet var udfordrende, da minoritetsgrupperne har forskellige sprog, kulturer, skikke og religion. De havde intet fælles sprog, og al kommunikation foregik gennem kropssprog.

Historien om Indien handler dog også om, hvordan Line blev mødt af et ekstremt imødekommende og nysgerrigt folkefærd. “Jeg drak te med barberen, blomsterhandleren og skrædderen. Jeg blev inviteret hjem til ejeren af et 5-stjernet hotel, som havde en elefant i baghaven og til de fattige bønder ude på landet. For mig er historien om Indien mest af alt en fortælling om disse åbne og imødekommende mennesker”.

 

”Er det ikke farligt?”

Indien er dog ikke den eneste destination, som har gjort stort indtryk. Iran, som hun har besøgt ad flere omgange, har en stor plads i Lines hjerte. Årsagen hertil er endnu engang menneskene i landet. Hun tøver ikke med at kalde iranerne for “verdens mest imødekommende og gæstfri folkefærd”. En påstand, hun havde hørt nogle gange, og som vækkede hendes interesse for landet i første omgang.

Den skulle undersøges, og hun besøgte derfor landet første gang i 2015. Hun rejste alene dertil i en måned. En beslutning, som vakte bekymring  og bestyrtelse hjemmefra, og hun blev ofte mødt af reaktionen: ”Er det ikke farligt?” En reaktion, som er ganske uberettiget ifølge Line selv: ”Vi har et unuanceret billede af Mellemøsten, og anser det for at være en stor krigszone. I virkeligheden har Iran været fredeligt i de sidste 30 år”.

Hjemmefrontens bekymring blev gjort til skamme. Hun boede hos de lokale, og iranerne viste sig at være de mest imødekommende og gæstfrie mennesker, hun nogensinde har mødt. ”Jeg mødte et meget åbent, socialt og eventyrlystent folk. De tog mig med på vandring i bjergene, på rundvisning i byerne og inviterede mig med til bryllup”, fortæller hun og uddyber: ”Deres imødekommenhed overgik mine forventninger. Iranerne er rigtig nemme og givende at tale med. Vi diskuterede dybe temaer langt tidligere, end jeg ville gøre med mine danske bekendtskaber. Religion, politik, ligestilling, parforhold og kærlighed er gængse samtaleemner, og samtalerne gav mig stor indsigt i deres kultur”.

Netop kulturindsigten i fremmede kulturer, som Line har fået under sine rejser, har haft stor betydning for hendes tankegang. Hun har ændret sin opfattelse af rigtigt og forkert, og udviser større tolerance og respekt overfor fremmede mennesker, der tænker anderledes. Hun har fået en større forståelsesevne, og dømmer ikke længere så hårdt.

 

Min hobby blev mit arbejde 

Når Line fortæller om sine utallige oplevelser, er der ingen tvivl om, at rejserne er hendes helt store passion og en stor del af hendes liv. Stemmen er entusiastisk og øjnene gløder. Da hun havde færdiggjort sin uddannelse fra SDU, spurgte hun derfor sig selv, om det var muligt at gøre hendes hobby til sit job. Svaret var ja. Hun valgte at blive rejseleder frem for ingeniør, og hun er stolt over, at hun turde vælge det til. I de sidste fire år har hun arbejdet som rejseleder for Dansk Studie Center, en organisation som arrangerer højskoleophold og rundrejser for unge i udlandet. Det var i den sammenhæng, jeg mødte hende tilbage i Københavns Lufthavn for et år siden. Og Line har ikke fortrudt. Hun har en utrolig alsidig hverdag med oplevelser på oplevelser.

Rejselivet har dog også en bagside. Selv om Line er meget social, omstillingsdygtig og trives fint med en skiftende omgangskreds, er hendes familie og danske omgangskreds ofte meget langt væk. ”Særligt i svære situationer savner jeg min familie og venner, og der kan jeg godt føle mig ensom. I sådanne situationer føler jeg, at jeg er meget langt væk. Men jeg savner aldrig det fysiske ved et hjem eller en fast base. Kun menneskene”.

Alligevel vil hun dog ikke afvise, at hun gerne vil tilbage til Danmark eller en lignende kultur en gang i fremtiden. Hun tænker dog ikke så langt frem i tiden, og hvad der præcis skal ske, kan hun ikke svare på. ”Jeg er meget impulsiv, og gør hvad jeg har lyst til lige nu og her. Faktisk kunne jeg godt forestille mig at lægge rejselivet på hylden på et tidspunkt. Så ville jeg dog være nødt til at reintroducere nogle gamle hobbyer og købe en hest eller starte et band – der skal ske noget!”, fortæller hun grinende, inden vi afslutter samtalen på vores rystede skypeforbindelse.

Men inden da venter mange flere destinationer. Kufferten skal uden tvivl pakkes igen. Udlængslen og eventyrlysten er fortsat stor.

Comments are closed.