Efter vores helt fantastiske safari drog Rasmus og Rune videre på eventyr i nabostaten, og jeg vendte tilbage til arbejde og hverdag i Bhuj.
Jeg havde i lang tid set frem til disse to uger med bekymring for ensomhed og kedsomhed. Der er ikke længere andre praktikanter hos Kala Raksha, og uden Rasmus at komme hjem til, så havde jeg slet ikke set frem til disse to uger.
Det viste sig dog at være totalt spildt energi på negative tanker – som så meget andet, så var bekymringen meget værre end virkeligheden, og det blev faktisk to ganske gode uger. Tror jeg i fremtiden vil blive bedre til at se positivt på udfordringer, da bekymring jo er energi på noget man slet ikke ved om sker, og nyttesløst.

Hvad lavede jeg så? For at få slippe for at skulle pendle i varmen 2 timer om dagen, og få skrevet på min rapport, blev jeg i landsbyen i fire dage. Ville egentlig være blevet længere, men fik en stafylokok infektion i ansigtet, og måtte en smut til hudlæge i byen, hvor jeg blev weekenden over.

I Sumrasar (landsbyen hvor jeg arbejder) var der helt vildt varmt den uge! Jeg fik lov at opleve 43 grader, og så hvor strømmen gik et par timer midt på dagen. Vi kunne ikke arbejde, og knap nok tænke, og måtte bare fordrive tiden, og drikke en masse vand, der alt sammen var lige så varmt som badevand. Det lyder ganske frygteligt – og var absolut ikke rart, men gjorde faktisk denne uges vejr meget mere overskueligt. Nu kan jeg godt klare 35-37 grader, så længe der er vand og skygge det meste af tiden.

Stadig super laekkert, og ingen daarlig mave.

Stadig super laekkert, og ingen daarlig mave.

En aften gik jeg en tur ud over markerne, nød solnedgangen og fuglelivet – som det vrimler med. En bondefamilie blev vildt nysgerrige og inviterede mig ind på vand (som jeg måtte afslå da det smagte ganske forfærdeligt, og helt sikkert ikke ville være godt for maven), og te. Der gik ikke længe før de havde fået hentet hele familien fra de omkringliggende huse, og pludselig var der omkring 20 mennesker, som til sammen kunne nok engelske ord til at vi kunne kommunikere. De inviterede på mad næste aften, så jeg tog derud sammen med rengørings/te/alt muligt manden fra arbejde, der ikke mente at jeg skulle gå alene i mørket. Bondefamilien tilberedte mad til os over ild udenfor på gulvet, og vi skulle spise før alle andre, og fik serveret et kæmpe måltid, der var vildt lækkert. Jeg kunne ikke lade være med at overveje om vi var ved at spise dem ud af huset, men det var så stor en oplevelse for dem at have en hvid gæst, at de gjorde alt for at servicere, og så er det bedste man kan gøre vel bare at nyde det.
De tilbød også at jeg kunne blive og sove på en af deres senge udenfor, hvor der egentlig var ganske rart. Mente nu at jeg hellere måtte komme tilbage og børste tænder, men bare for at finde ud af at strømmen var gået og det derfor var voldsomt varmt på værelset, så jeg slet ikke kunne sove. En nat under stjernerne ude ved bondehuset havde måske ikke været så tosset.

Hele denne uge har jeg tilbragt sammen med en vennefamilie som vi har fået hernede. Kvinden Nisha mødte jeg i jeepen på vej til arbejde, som taler godt engelsk, og har forsøgt at lære mig Gujarati. Vi har været på besøg nogle gange, og det var sammen med datteren Harita at Rasmus underviste i deres sommerskole i en uge. Denne gang boede jeg hos dem fordi der var et 3-dages arrangement med yoga tidligt om morgenen og hindu fortællinger om aftenen. Stor succes!

Morgenyoga med sang og meditationsstilling

Morgenyoga med sang og meditationsstilling

Yogainstruktøren var en nonne fra Nordindien, skallet og i orange dragt, hvor jeg ikke vidste om det var en kvinde eller mand før hun talte. Det var basis yoga og let at følge med, selvom man lige skal gnide ekstra søvn ud af øjnene når det hele starter kl. 6.
Fortællingerne om aftenen var sværere at følge med i, men stadig interessant at se hvordan at der blev sunget, hældt vand og blomster over gude-statuer og gjort andre religiøse små ceremonier. Ellers var det dejligt at bo i et hjem, hvor alle taler godt engelsk, og for en gang skyld spise hjemmelavet mad, der er mindst lige så lækkert som det man kan få på restaurant, men bare nogle andre retter.

På arbejdet har jeg været en masse i produktionen og derfor arbejdet med nye mennesker, lært dem at kende, og hygget mig med dem, selvom der er en større sproglig barriere.

Hele de to uger ender nu, og det har ikke været så tosset, og nu kommer Rasmus og Rune tilbage, og der er kommet to franske piger ud til Kala Raksha der skal være der i 10 dage. Så det skal nok blive en god måned den sidste hernede også.

Ps. Der er nu kommet billeder til safarituren. Login og se dem sammen med sidste indlæg. 🙂

Tilberedning af roti, der lige ristes over flammerne til sidst.

Tilberedning af roti, der lige ristes over flammerne til sidst.

Tre gadehunde fandt et sted at sove til middag.

Tre gadehunde fandt et sted at sove til middag.

Tyre med store horn i Sumrasar.

Tyre med store horn i Sumrasar.

Paul og jeg proever Sarier. Han skulle laere hvordan man binder den, saa han kan vise det til sin tyske veninde.

Paul og jeg proever Sarier. Han skulle laere hvordan man binder den, saa han kan vise det til sin tyske veninde.

Categories: Indien, Kultur

Comments are closed.