Der er intet sted i verden så godt at opleve de store pattedyr i vandet som ved Kaikoura, New Zealand. Jeg har været her før, og er virkelig begejstret for at komme hertil igen! Denne tur med mine kursister er startet med svømmetur med delfiner, på udkig efter hvaler og på vandretur til en sælkoloni.

Jeg stod op klokken 4 og havde morgenmaden klar til første halvdel af holdet der skulle ud på solopgangs-delfin-turen. De blev sendt godt af sted og selv tog jeg med anden halvdel af holdet ud tre timer senere. Vi blev iklædt stramme våddragter med hætter, snorkeludstyr og finner, og kunne derefter sætte os kogende ud i en bus og køre ned til havnen. Det var højt solskin og det klages der ikke over når vi ser billederne. Vi sejlede kun omkring 20 minutter før kaptajnen fandt den første gruppe af dusky delfiner. Der lever flere tusinde i området, og de flokkes gerne sammen op til flere hundrede. Så skipperen var ikke tilfreds før vi havde en god stor flok.
Vi sad bag på båden og ventede på at en fløjte lød, som betød vi skulle hoppe i vandet. Derfra svømmede vi mod delfinerne mens vi lavede så mange ”delfin”-lyde som muligt for at få deres opmærksomhed. Vi var også blevet anbefalet at forsøge at svømme som dem, ja, i det hele taget være så meget delfiner som muligt. Det gjorde det selvfølgelig ganske morsomt at stikke hovedet op over vandet og iagttage de andre en gang i mellem.
Delfinerne svømmede hurtigt om os og under os og forsvandt. Vi blev kaldt tilbage til båden og sejlet videre til et nyt sted. Anden gang var lignende den første. Vi nåede at se dem lidt, men de forsvandt hurtigt igen.
Tredje gang vi var i vandet var delfinerne langt mere interesserede i os, og begyndte at svømme rundt om os individuelt og tjekke os ud. Det var super sjovt, selvom det er svært at følge med de hurtige adrætte dyr. Jeg gav den gas med klik-lyde og en høj lyd som persere og arabere bruger når de skal huje af hinanden (lærte jeg til bryllup i Iran), og det viste sig at være mine tog bedste bud på at tiltrække delfinerne.
Efter at være blevet halvt rundtosset nede i vandet og have tabt vejret i forsøget på at svømme stærkt og råbe gennem en snorkel samtidig, kom vi tilbage til båden og kunne nyde synet af de hoppende og legesyge delfiner der sprang i vandet.

Dagen derpå bød på en hvaltur. Det var en noget mindre actionpræget oplevelse, da hvalerne er svære at finde. Vi nåede til en lige som den dykkede ned. Skipperen besluttede at blive til den kom op igen – hvilket tog 1 time og 10 min. Op igen kom en kaskelothval som vi kunne se ryggen af mens den trak vejret dybt, og halen da den dykkede tilbage i dybet.
Turen på havet var igen smuk og vi spottede desuden et par albatrosser og en blå pingvin.

Tredjedagen vandrede vi Kaikouras pynt rundt, som fører forbi en sælkoloni. De fleste sæler var vel på havet og fange fisk, men der var en 10 stykker tilbage på land, der var vant til mennesker og fandt sig i at kursisterne kom tæt på og fotograferede. En enkelt gad ikke og hoppede i vandet, men en anden poserede fint foran hele gruppen til en flot sæl-fie 🙂

https://www.youtube.com/watch?v=IgK6doP7–I

 

Sæl poserer foran gruppen og kameraet.

Sæl poserer foran gruppen og kameraet.

Kaskelothvalen dykker tilbage i dybet

Kaskelothvalen dykker tilbage i dybet

Der lyttes efter kaskelothvalens klikkende sonar lyder

Der lyttes efter kaskelothvalens klikkende sonar lyder

Dusky delfin der springer legende ud af vandet

Dusky delfin der springer legende ud af vandet

Dusky delfin der svømmer rundt om mig

Dusky delfin der svømmer rundt om mig

Categories: New Zealand

Comments are closed.