Jeg ’tilhører’ en gruppe udvekslingsstudenter på omkring 20 personer, som ses en gang om ugen mindst. Størstedelen af gruppen er tyskere, men derudover er der et par franskmænd, tre fra Venezuela, en mexicaner, en amerikaner og jeg. Venezuelaerne inviterede på venezuelansk mad for nogle uger siden, og derefter blev det en tradition at holde madaftener, hvor man laver mad til hele gruppen fra ens land. Gæsterne medbringer drikkevare, dessert og snacks. Det har været en rigtig stor succes, og har haft meget lækkert mad. Især en kage som tyskerne lavede var rigtig god.

Skærer stegen i stykker. Den blev lækkert mør.

Fredag for 8 dage siden havde jeg så inviteret dem alle på dansk middag hos mig. Det krævede to timers oprydning i stuen og køkkenet, da vi havde holdt fester og fællesspisning i løbet af ugen, og ikke rigtig havde ryddet op, bare at få det til at se nogenlunde ud. Jeg havde besluttet at lave flæskesteg med tilbehør, da jeg havde set at man godt kunne få en steg med hud på. Stegen kom i ovnen ved en 3 tiden, så den kunne få tre timer ved 100 grader, inden temperaturen skulle op. Jeg har set Rasmus lave flæskesteg mange gange, men aldrig stået med det selv. Som tilbehør var hvide kartofler, brun kartofler, franske kartofler, sovs og agurkesalat (lavet dagen før). Rødkål kan jeg ikke selv lide, så så ingen grund til at forsøge at finde eller lave det. Brunkartoflerne kunne ikke forblive kartofler på panden, og endte snarere som brunkartoffelmos, og uden sovsekulør var den brune sovs meget lys, men alting smagte som det skulle, sværren var sprød og folk var glade. 13 til spisning, og to der kom lidt senere. Det endte med en super aften med dans i stuen – Ana, fra Mexico, sparkede desværre sin fod ind i min sofa, men dansede lystigt videre. Dagen efter viste det sig dog at hende lilletå var brækket. Ikke for godt.

Ugen der er gået har været meget stille go rolig, og jeg har mest bare lavet lektier, og fået afsluttet anden bog i Games of Thrones serien. Efter en masse togture i denne weekend er jeg nu også godt inde i den tredje. Og de er alle lige så tykke som mursten.

I fredags var jeg til gratiskoncert på Federation Square midt i Melbourne. Det var et event for beskyttelse af et stort område i Nordaustralien, hvor det er meningen at der skal ledes efter gas i jorden, og dermed ødelægge landskabet. Hovednavnet til koncerten var John Butler Trio, som ingen af os kendte, men som åbenbart er store i Australien. Og det var virkeligt godt! John spillede nok 10 forskellige instrumenter i løbet af koncerten ud over at synge. Guitar, så ukulele, banjo, trommer, mundharmonika, 12-strenget guitar, citar og et par mere, som jeg ikke lige kan huske (talte det til 10 den aften). Omkvædene var korte og gentagne mange gange, så vi lærte hurtigt at synge med, ligesom de andre 4000 mennesker på Federation Square.
Et af mine projekter på universitetet er at lave et produkt som indiske håndværkere kan lave og sælge i vesten. Mit produkt er en sleeve til en computer eller ipad, som de kan lave og dekorere, og sælge gennem fair trade butikker eller på nettet. En del af projektet er fremstilling af en prototype – det lød umiddelbart simpelt, indtil jeg fandt ud af at der ikke var nogle redskaber til at sy med i universitetets workshop. Spurgte ud i klassen og blandt mine andre hold, om der var nogen der havde en symaskine derhjemme, men ingen kunne hjælpe. Åh nej! Var virkelig i tvivl om hvad jeg skulle gøre.

I Nicolas studie, og i gang med at sy.

En anden del af projektet var at analyse hvordan produkterne skulle sælges. Jeg fik etableret et interview med en australsk designer ved navn Nicola Cerini, som designer tasker. Hun var rigtig sød, og hjælpsom, og gav mig masser af brugbar viden, og tips til hvad jeg ellers kunne gøre. Jeg spurgte hende derfor om hun vidste hvor man leje en symaskine – det resulterede i at hun inviterede mig hjem til hende i en weekend, og til og med tilbød mig hjælp til at lave mine prototyper. Juhu!! Og ægte designer hjælp! Så denne søndag og mandag tog jeg toget 1½ ned til Bells Beach ned af Great Ocean Road, hvor Nicola bor med hendes mand og datter, og arbejde i to dage på taskerne/sleeves. Det er altid fedt når man møder så søde og hjælpsomme mennesker som Nicola, som virkelig virkede til at nyde at arbejde sammen med mig. Hun lavede ikke noget for mig, men vi fandt sammen ud af hvordan det skulle løses, og så fortalte hun mig hvert trin, og viste mig hvordan symaskinen virkede og hvordan man syr knappehuller, men ellers lavede jeg alt selv. Det blev rigtig godt – jeg er meget glad for resultatet, og stolt over at det blev så vellykket selv i detaljerne. Jeg havde selv købt noget stof, men endte med at bruge ligeså meget af noget Nicola havde liggende. Det er meningen at de skal dekoreres med appliqué, hvor man syr stof på, men da jeg hverken har tid eller evner til det, så valgte vi at bruge stof med mønster på det hvor der skal være mønster. Skal vise resultatet til mine undervisere i morgen, og er ganske spændt på hvad de synes.

Det færdige resultat. En sleeve til min ipad og en til min computer. Det er fedt at lave skoleprojekter der resultere i fine ting til sig selv 😀

Nicola og hendes mand John og datter Otway. Dejlige mennesker.

Hele gruppen der var til middag hos mig og spise flæskesteg. Det endte med en af de bedste aftenerne på hele turen hernede.

Categories: Australien

Comments are closed.