I lyset fra olielampen er det ikke helt nemt at se hvad aftensmaden byder på, men oplevelsen af at spise i halvmørket i lerhytten uden elektricitet med høns under bordet og kalven ovre i hjørnet er hele tuden værd i sig selv.
Vi er tilbage på landet hos mosteren, hvor vi er på besøg i tre dage for at opleve landskabet og hvordan landlivet i Kenya er. Pludselig er vores tilværelse i Kisii meget civiliseret til sammenligning, hvor der f.eks. findes badeværelser. Her må vi nøjes med et hul i jorden udendørs ude mellem bananpalmerne. Det er en udfordring af finde på natbesøg, især når lyset fra pandelampen tiltrækker en masse insekter.

Vi har fået lov at låne drengenes senge i en hytte for sig selv. De fleste af børnene sover alligevel på deres skoler, så ud af de 9 familiemedlemmer er der kun 3 i huset i de dage vi er der. Hytten er ny, og den første aften da himlen bryder ud i et voldsomt regn og torden vejr, kan vi lugte at der er brugt ko-lort som en del af vægmaterialet.

Første morgen bliver begivenhedsrig, da familiens ene ko skal kælve. Der kommer tre naboer til for at bistå som jordmødre, og da det er koens første gang, trækker de nærmest kalven ud af den. Det ser ikke rart ud… men en sød lille skabning der kom til verden. Desværre forstår moderen ikke at kalven skal dige, og hver gang den prøver blvier den sparket. Resten af tiden vi er der kæmper familien med at prøve at malke koen og at få kalven til at drikke, men selv med tre mennesker til at holde koen med reb, hopper den rundt og er ikke til at komme i nærheden af.

Der bor masser af mennesker ude på landet, og vi skal give hånd til stort set alle vi møder, der er helt begejstrede for at se hvide og gerne vil have os til at føle os velkomne. I følge vores værter har der aldrig været hvide i området før.
Det viser sig at mange af dem er i familien, og faktisk har bedstefaderen 4 koner, der bor i en række ned af marken. Med dem har han 14 børn, der igen har mange børn, og nogle af sønnerne flere koner – så kan ens fætter-kusine flok jo også kun blive stor!

I løbet af dagene får vi gået en hel masse. Vi er rundt og se markerne og hvordan der høstes sukkerrør, på marked, gennem et højland med noget sump og ude og se vandfald og udsigt over dalen. Alt sammen nogle dejlige ture, der forbliver tørrer, hvorimod vi får masser af regn når vi er tilbage ved hytten – tak vejrguder for god timing. Vi slipper dog ikke for mudderet, og har efterhånden indsigt at alt tøj og sko vi har på hernede bliver mudret, og kan kun måske blive rent når vi kommer hjem…

Turen ud til vandfaldet er den eneste hvor vi ikke går, men i stedet er med motorcykler. Overraskende nok så har jeg det faktisk fint med det. Vores chauffør (Louise og jeg sidder på samme motorcykel) er meget forsigtig i det svære terræn, og kører langsomt og koncentreret. Lige pludselig kører vi dog ind over et græsland med masser af sten og af sted ind gennem vildmarken. Jeg var ikke klar over at det var motor cross vi var med! Men det er faktisk sjovt. Kort tid efter ankommer vi til vandfaldet.
Så denne motorcykeltur var helt ok. Værre var køreturen hjem med bus om morgenen, hvor vi sad 5-6 mennesker på vores række hele vejen, hvor der er plads til tre, og samtidigt kørte vildt stærkt på de glatte grusveje. Jeg måtte sende en bøn til vejrs om at komme sikkert frem da vi rigtigt begyndte at skride rundt, og straks hjemme igen se om det er muligt at tage toget nogle steder hen (ikke rigtigt, desværre)… det er helt klart min største udfordring her.

Det var en mægtig tur på landet! Med indblik i hvordan det traditionelle landliv blander sig med det moderne – klædt i moderne tøj (genbrugstøj fra vesten) og med mobiltelefoner (der alle bliver ladet op ved skolen der har solenergi), bliver der samlet rengvand til alt vandforbrug, lavet mad på bål og brugt tyre i landbruget, som for mange år siden derhjemme.

Vi lovede at fortælle vidt og bredt om det til venner og familie derhjemme, så de kan få flere gæster dernede. Og jeg lover jer – det er virkelig en autentisk oplevelse, der er det hele værd, hvis I en dag har lyst til en tur til Kenya.

Henry doing dishes in the sunset

Henry doing dishes in the sunset

Field workers in the sugar canes

Field workers in the sugar canes

Anacronic farm work with bulls.

Anacronic farm work with bulls.

Moraa and I at a view point.

Moraa and I at a view point.

View of the valley were we stayed.

View of the valley were we stayed.

The motor bikes and the off road area we went around in. Felt much more safe than the crazy roads.

The motor bikes and the off road area we went around in. Felt much more safe than the crazy roads.

Cooking a chicken over the fire for lunch - a feast when we came the first time.

Cooking a chicken over the fire for lunch – a feast when we came the first time.

Matatu busses packed with stuff. On our journey back we were 20 people inside one with some hanging out of the door.

Matatu busses packed with stuff. On our journey back we were 20 people inside one with some hanging out of the door.

Dinner in the night

Dinner in the night

A little cow is coming into the world.

A little cow is coming into the world.

Lunch time with chickens running around the hut.

Lunch time with chickens running around the hut.

Categories: Kenya, Kultur

Comments are closed.