Cambodja har budt på støvede grusveje, højere service niveau, færre butikker, langt færre scootere på vejene, dyrere mad uden gademadsmuligheder, mørkere mennesker, et umuligt skriftsprog og meget meget varmere vejr. Alt sammen noget der har bidraget til oplevelsen af et nyt land, positivt som negativt, men generelt helt ok.

Kulturchokket er kommet gennem en undergrundsverden med fattigdom og prostitution som er voldsomt tydelig i Cambodja. Startende med en tur på karaokebar i Siem Reap, som viste sig at være et bordel. Det var egentlig bare morsomt og en sjov historie, men lagde da stadig en grobund for de kommende tanker og oplevelser.

En aften var jeg i byen sammen med fire af kursisterne og vi var nede ved et diskotek ved vandet proppet med backpackere. Vi mødte en af receptionisterne fra hotellet der hedder Wana, og da både hende og jeg var i dansehumør ramte vi gulvet og gav den gas. I løbet af aftenen kom der pludselig en del lady boys – mænd klædt på som kvinder, som jeg fik at vide var prostituerede. Faktisk var baren lige ved siden af rettet mod dem, men der var ikke så mange mennesker, så kan være det var derfor de søgte videre. De stod bare og kiggede og spejdede og så ud til at kede sig.
Jeg misforstod en sms fra en af kursisterne og troede de alle var taget hjem. Wana valgte derfor heldigvis at følge mig tilbage til hotellet, da jeg ikke havde lyst til at gå selv. På vejen tilbage fortalte hun at hun har to børn som hun højst ser én gang om året. De bor hos hendes tante, og hun forsørger dem, ligesom hun forsørger sig selv og sin mor der bor ved den thailanske grænse. Jobbet på hotellet giver bare ikke penge nok, så nogle gange tager hun i byen om aftenen efter arbejde og kigger efter potentielle mænd at være sammen med – mod betaling. Hun fortalte det virkelig snørklet, og sagde at hun ville ønske det ikke var sådan og hun skammer sig helt vildt over det, men har virkelig brug for pengene.
Jeg var helt målløs og begyndte næsten af græde. Troede at dem fra vores hotel tilhørte en form for middelklasse, men nej, selvom de ser glade ud i uniform, så er det måske mange af dem der kæmper for overlevelse… Der er fattige og endnu flere fattige…

Tilbage på hotellet ringer den ene kursist pludselig til mig, hvor jeg er, at hendes sko er væk, en af de andre har fået noget i sin drink og har set mærkelige ting, men de alle er på vej hjem. Jeg følte mig parat til at forlade landet med det samme!

Det viste sig at det med noget i drinken ikke er sikkert, og kursisten havde det fint næste dag. Talte med Wana igen dagen efter, og fortalte det til hende. Hun havde aftenen forinden fået noget i sin drink. Hun plejer godt at kunne drikke en del, men efter to drinks var hun gået ud som et lys og var vågnet op på et eller andet hotelværelse, hvor hun ikke anede hvad der var sket, og så bare gik hjem.

Velkommen til en verden hvor vi konstant bliver advaret mod tasketyve (der har ikke været et DSC hold i Sihanoukville endnu der ikke har fået stjålet noget), der er prostituerede kvinder og lady boys på byens barer, og stoffer der ofte bliver både tilbudt og proppet i drinks. En verden af fattige og kriminelle, hvor vi i kontrast er på luksus badeferie og bor på et mega lækkert hotel med dør ned til poolen. Det er grotesk, og jeg har haft det svært nogle dage med at forholde mig til det. En ting er sikkert og det er at jeg ikke misser at give drikkepenge en eneste gang. Hvis det kan gøre bare en lille forskel, så vil jeg med glæde dele ekstra ud.

Categories: Cambodja, Myanmar, Kultur

Comments are closed.