Uh, der sker meget. Saa meget nyt at det vil blive side op og side ned for at kunne skrive det hele her,  selvom vi har vaeret her mindre end en uge. Jeg taenker derfor at lave indlaeggene kategoriseret, i stedet for tidsmaessigt korrekt, til en start. Dette kommer til at handle om Kala Raksha, hvor jeg er i praktik.

Her en en gruppe kunsthaandvaerkere inviteret ind til guiding i et projekt. De er alle traditionelt klaedt, kvinder, og sidder hele dagen paa gulvet og broderer.

Her en en gruppe kunsthaandvaerkere inviteret ind til guiding i et projekt. De er alle traditionelt klaedt, kvinder, og sidder hele dagen paa gulvet og broderer.

Kala Raksha er en organisation der arbejder med tekstiler. Paa stedet i den lille landsby Sumrasar arbejder syerskerne og designerne, der beslutter hvilke produkter der skal laves, antallet, materialer, farver og udskaeringer. Det tilskaarne materiale sendes herefter ud til deres kunsthaandvaerkere, der bor i 25 forskellige landsbyer i omraadet. Der er tilknyttet omrking 1000 kunsthaandvaere, der arbejder forskelligt med tekstiler, hovedsaligt broderi. De maa saa broderer praecis som de oensker – det er altsaa dem der er kreative, og faar lov til at bruge deres evner. Hele organisationen arbejder for at bevare disse gamle kunsthaandvaerk, og har samlet dem med evnerne, for at de har et netvaerk at saelge deres produkter igennem, for at designere kan goere det mere tidsmaessigt attaktivt, og for at kunsthaandvaerkerne kan undervises i farvesammensaetning og eget design.
Det er rigtig, rigtig spaendende synes jeg, og jeg blev vildt glad for at finde ud af at det er et samspil, og ikke ‘menneskelige maskiner’, der bare fremstiller produkter for andre, uden selv at have indflydelse paa dem.

Syerskerne, der syer produkterne sammen, naar de kommer tilbage med broderi paa.

Syerskerne, der syer produkterne sammen, naar de kommer tilbage med broderi paa.

Mit arbejde er foerst og fremmest at lave de her computer og tablet tasker. Jeg er startet med tabletten, da det kun er en stoerrelse, og fordi jeg har en iPad, saa det kan afproeves om stoerrelsen er korrekt. Jeg har faaet rimelig frie haender, og maa selv vaelge farver, endeligt udseende, hvilken type broderi og knapper. Jeg kan ikke bestemme hvad der dekoreres paa taskerne, men de vil alle blive forskellige. Jeg kan dog godt bestemme hvilke farver der broderes med, selvom de helst selv vil vaelge. Det giver dog mening at guide her, for at faa et mere neutralt og vestligt udseende.
Jeg er afhaengig af hjaelp paa arbejdet – faktisk laver jeg ikke meget praktisk selv. Jeg skulle f.eks. have klippet en proeve af noget stof, og det blev saa gjort for mig, ligesom at sy en prototype til at proeve stoerrelsen og lave moensteret. Selvom jeg sagtens kunne goere det selv, vil jeg ikke afbryde hvis en inder gaar i gang, da jeg ikke ved om det vil vaere skamfuldt. Jeg taenker i det hele taget meget paa hvad jeg goer og siger, da jeg har laest at man skal vaere meget opmaerksom paa ikke at kritisere, da det kan kaste skam paa andre. Ting tager ogsaa sin tid. En af dagene var alle jeg skullehave hjaelp fra travlt optaget, saa jeg endte med ikke rigtig at faa lavet noget… En pige paa arbejdet sagde at det var meget normalt – det var ikke altid der var noget at lave, og alting tager lang tid. Saa er der ikke noget at sige til at jeg skal arbejde 7-8 timer om dagen, 6 dage om ugen for at faa lavet noget…

Kvinder der laves det sidste finish paa de faerdige produkter, inde i produktionshuset.

Kvinder der laves det sidste finish paa de faerdige produkter, inde i produktionshuset.

Det er et rart sted med god atmosfaere, ude i en lille landsby, hvor der er meget mere stille og roligt end inde i byen. Alle folk er soede. Der er en der bare soerger for mad og drikke til os i loebet af dagen. Han laver te til os nogle gange, og kommer persnoligt rundt og finder en med teen, som er lavet specielt til dig (min er f.eks. uden sukker, hvilket jeg tror jeg er den eneste der drikker). Han har ogsaa laert at jeg gerne vil drikke vand til maden, selvom alle andre foerst drikker efter mad, og kom derfor den anden dag med et glas til mig, og fyldte det hver gang det var tomt. Det er skoert at have bevaertning paa den maade naar man arbejder.

Frokost er ogsaa en del af arbejdet, og ikke en ekstra omkostning. Alle spiser det samme, og det smager ganske fint, selvom det hver dag bestaar af ris, naan broed, supper og en eller anden krydret vegetar gryderet (som er det eneste der varierer). Jeg har det fint med at spise med fingrene. Det var til gengaeld mere presset at de ikke har toiletpapir nogle steder, og vi kun havde en rull med hjemmefra. Den blev rationeret ekstremt, indtil vi heldigvis i gaar fandt et sted hvor vi knne koebe mere. Det er det eneste hernede der er dyrere end derhjemme, med 5kr pr rulle. Det vil jeg dog ikke undvaere!

For at komme paa arbejde skal jeg med en jeep, der blvier proppet med lokale foer den koere. Man ved derfor aldrig rigtig hvad tid man ankommer. Foerste dag ventede jeg 10min, anden dage 1 time og 15 min inden den koerte. Saa sider man blandt lokale, og der staar et par stykker bag paa, mens vi koere en halv times tid. Der er en meget fed autentisk oplevelse, og de er alle glade for at se mig, og vil gerne proeve at tale med mig, selvom der ikke er mange der kan engelsk.
Paa arbejde er der heldigvis en del der kan engelsk, og der er nogle piger paa min egen alder der er ret gode til det. Saa heldigvis er jeg allerede ved at opbygge nogle venskaber derude. Det er faktisk svaerere inde i byen, saa bortset fra at jeg gerne ville se Rasmus mere, har jeg ikke noget i mod at vaere lange paa Kala Raksha.

Kvinde med sit barn i jeepen paa vej til arbejde.

Kvinde med sit barn i jeepen paa vej til arbejde.

Jeg er altsaa kommet godt igang, og er spaendt paa hvodan det videre gaar. Glaeder mig isaer til at invitere kunsthaendvaerkerne ind og vise dem taskerne, hvad der er, og hvad jeg taenker, og saa se hvad de kan finde paa!

Categories: Indien

Comments are closed.