Nu har jeg hørt og læst det nogle gange at “iranerne er verdens mest gæstfri folkefærd”, og føler at det må jeg simpelthen opleve. Jeg kan indtil videre tælle 42 lande jeg har besøgt og jeg har mødt et hav af forskellige mennesker, blevet budt på te, kaffe, aftensmad, taget med på ture og fået fortalt spændende livshistorier. Verden er fyldt med gæstfri og imødekommende folk som har lyst til at lære andre at kende og give lidt af sig selv. Derfor glæder jeg mig vildt meget til denne tur, og håber den kan leve op til mine forventninger.

…men det tvivler jeg ikke rigtig på, da mit første skridt i planlægningen efter at købe en flybillet, var at skrive i et CouchSurfing forum for Iran og høre om der var nogle skønne naturområdet jeg ikke må gå glip af. Sådanne forums spørgsmål bliver tit ikke besvaret eller kun af en enkelt eller to, men dagen efter kunne jeg finde 6 svar samt 14 privat beskeder med folk der kom med gode råd og tilbød at vise mig rundt eller have mig boende.
Det bliver i hvert fald ikke svært at komme i kontakt med mennesker dernede.

Min plan er at finde en kvindelig couchsurfer at bo hos i Teheran de første par dage, og gennem hende få en større indsigt i hvordan man agerer som kvinde i Iran. Jeg skal i hvert fald ud og have shoppet, så jeg har tøj jeg kan have på i 30 graders varme der sidder løst og dækker arme og ben, med et pænt tørklæde til.

Min plan var desuden ikke rigtig at have en plan, for så at kunne være fleksibel med hvad der bød sig af muligheder. Det virkede fint til jeg modtog min guidebog og begyndte at kigge på den iranske natur, og lige pludselig har jeg en liste af ting jeg gerne vil se og opleve mere end rigelig lang. Naturen i Iran selv helt fantastisk ud! Jeg vil i hvert fald ikke snyde mig selv for hverken ørken eller bjerge.

En anden spændende del af eventyret er at det er første gang jeg rejser helt alene i længere tid uden at være tilknyttet en organisation eller et universitet. Men altså, hvis jeg som rejseleder kan passe på en hel gruppe af unge, så kan jeg også passe på mig selv! 🙂

 

[jetpack_subscription_form]

Categories: Iran, Israel

Comments are closed.