Billede fra photoshop projekt. Fortolkning: current of wind/air.

Har haft det sidste undervisning, og afleveret projekterne, og er nu helt færdig med universitetet hernede. Så er det bare at vente til 8. december på karaktererne, som jo egentlig bare skal være bestået, da det ikke kommer til at stå i detaljer på mit danske bevis hvordan jeg klarede mig i Australien. Men derfor kan man jo godt håbe på at det er gået godt alligevel. Jeg er især glad for mine photoshop billeder, hvor jeg har lavet fortolkninger af ordet ‘current’, i en kreativ illustrativ form.

Jeg må jo også påstå at mit projekt med en sleeve (hvad er det bedste danske ord, det er jo ikke rigtig en taske, men bare et hylster) til en bærbar computer er gået ganske godt. Jeg har talt en masse med en dame, der har arbejdet med indiske håndværkere i 20 år, og hun synes jeg skulle fortsætte projektet, og få hylstrene lavet af nogle indere, og få dem solgt i vesten. Vi udarbejdede sammen en plan, og hun tog den med til Indien, sammen med mit CV og portfolie.

Min prototype til iPad

I forgårs fik jeg så en mail fra den indiske organisation Khamir, at de gerne vil have mig som praktikant til næste forår, og arbejde videre på projektet. Khamir (www.khamir.org) er en organisation for håndværkere i Kachchh distriktet i Nordvestindien, og har bl.a. syerske der laver appliqué, som jeg ønsker at samarbejde med. Syddansk universitet har også givet deres samtykke, så længe jeg kan udarbejde en kontrakt der sikre et fagligt udbytte – så som det ser ud nu, så skal jeg fem måneder til Indien fra februar af. Et eventyr tager det andet…
Desværre må jeg jo så undvære Rasmus igen…

Vi havde afslutning med de andre udvekslingsstudenter, og et seminar med hvordan vi skal gøre når vi kommer hjem, for at undgå omvendt kulturchok og få merit m.m. Der var desuden kåringer af kongen af udvekslings, dronning, den skøreste og den mest eventyrlystne. Vi havde alle forinden kunne nominere kandidater, og efterfølgende stemme på dem. Jeg vandt prisen som den mest eventyrlystne udvekslingsstudent, med argumenter om at jeg altid er på farten, og er med til hvad som helst 🙂 Ikke nogen tosset pris at vinde. Præmien var et australsk flag, der kunne lyse, og så at få lov at deltage i blindsmagning med bl.a. vegemite – for sivlan! Det smager bestemt ikke bedre af at få bind for øjnene.

Jeg prøver at få dragen til at lette fra vandet. Det var nemt nok med den lille her, men blev en del sværere med en store, vi fløj dagen efter.

Den sidste uge har jeg haft fri, da jeg allerede i mandags færdiggjorde afleveringerne, og i sidste weekend, havde Jonas (en anden udvekslingsstudent fra Tyskland) og jeg booket 6 timers kitesurfing kursus. Vi brugte så hele weekenden, tirsdag og onsdag, på forgæves at vente på den rigtige vind, og stå på standby til at tage afsted. Enten var der ingen vind, eller den var for stærk, eller i forkert retning. Havde ingen anelse om at der var så mange krav til vinden for at kunne flyve lidt med skærm, men det er der så. Torsdag lykkedes det endelig, og vi kom afsted til de første tre timer. Det gik med introduktion på land, og at prøve at styre skærmen stående i vandet. Det ser nemt ud, men det er det bestemt ikke. Dagen efter var vinden svingende, men vi kom afsted, og fik yderligere 1½ time, hvor vi øvede os yderligere i at styre skærmen, og blive trukket gennem vandet efter den. Brættet bliver det sidste vi skal prøve, forhåbentlig på mandag. Det var super skægt. Det er vildt meget kraft i en skærm når vinden blæser ind i den – vi skulle holde hinanden, for at hjælpe hinanden med noget modstand, men vi prøvede begge at blive trukket rundt, hvis vinden lige fik godt fat.

I dag havde jeg ingen planer, og besluttede derfor i morges at ringe til et dykkercenter og høre om de havde en tur med åbne pladser. Det var der, og jeg kunne tage afsted med det samme – det viste sig nemlig at tage 3½ time med transport for at komme dertil. Så langt ville jeg jo aldrig rejse derhjemme, bare for at dykke, og tage hjem igen samme dag, men hernede er det som om afstandene er lidt anderledes.

Fik næsten et kys af denne fisk 🙂 De kom alle tæt på, og var ligeglade med os.

Jeg startede dykket med at få vand i masken og have problemer med at placering i vandet, hvilket altid gør mig nervøs. Kendte heller ikke min makker, der var meget erfaren, og da vi så skulle dykke dybere, blev jeg helt ude af den, og havde ikke lyst, og svømmede op til overfladen. Min makker kom op, og opdagede min nervøsitet, og var heldigvis rigtig god, og hjalp mig til at slappe af, og sagde vi kunne stoppe når vi ville. Der var strøm, som vi skulle lade os gribe af, hvilket jeg kun har prøvet en gang før, og synes var rigtig skræmmende, da jeg følte jeg mistede kontrollen helt. Jeg havde dog set et glimt af fiskene dernede, og ville gerne fortsætte og give den et skud. Jeg havde mit nye kamera med, som kan dykke ned til 12m. Vi fortsatte, og blev grebet af strømmen, men jeg fandt heldigvis ro, og kunne begynde at nyde dyrelivet. Lige pludselig meldte mit kamera at jeg skulle passe på med dybden, og jeg checkede dybdemåleren der meldte 10,8m. Jeg følte ellers at jeg stadig var på 3m, så det var da ganske godt gået. Dykket sluttede dog af med flere problemer med placering i vandet – selvom jeg tog al luften ud af min vest, og sparkede med finnerne, så flød jeg op til overfladen, og kunne ikke komme ned. Det var dog heldigvis ved slutningen, og jeg havde fået masser ud af det.

Sælerne der bare ligger og dovner den i ‘fuglehuset’.

Vi sejlede derefter over til en lille sælkoloni, der lå i noget der lignede et forstørret fuglehus. Vi hoppede i med snorkel, og gjorde alt hvad vi kunne for at lokke sælerne i vandet med plasken og lyde, men i dag var de dovne, og gad åbenbart ikke at lege med os, så jeg missede chancen for at svømme med dem, desværre. Alligevel synes jeg dog det var en god dag, og jeg fik et lift halvvejs tilbage, så det kun tog 2 timer at komme hjem.

I morgen aften kommer Dagmar. Vi bliver i Melbourne nogle dage, hvor jeg viser hende rundt (og skal lige have min sidste lektion i kitesurfing), hvorefter vi tager en tur til Philip Island, sammen med to af mine venner herfra, kommer tilbage til farvelfest, og drager så ud på vores roadtrip op langs kysten den 19. Glæder mig rigtig meget.

Stingray fra dykket.

Billede fra photoshop projekt. Fortolkning: current som blodets flow gennem kroppen.

Photostop projekt, fortolkning: current som present/moment

Mine endelige papirsfly, inspireret af nordisk mytologi, med katten, Thor skal løfte fra gulvet, som i virkeligheden er Midgårdsormen.

Categories: Australien, Natur

Comments are closed.