Top bar Indien

Indien er et virvar af farver, støv, kaotiske gader, duftende krydderier og en kultur hvor gæster behandles som guder så det er næsten umuligt at komme hjem fra et besøg hos de lokale uden en mavepine af overspisning.

Jeg var så heldig at lande min ingeniør praktik i Indien hos en NGO kaldet Kala Raksha i Kutch distriktet i provinsen Gujarat. Kala Raksha arbejder med kvinder fra forskellige etniske minoriteter i området der laver broderi. Kala = bevar, Raksha = håndværk, NGO’ens formål var delvist at bevare de forskellige broderiformer, samtidig med at skabe arbejdspladser til en lang række uuddannede kvinder isoleret i små landsbysamfund.

Min praktik omhandlede hovedsaligt et projekt jeg selv havde sat op i mit udvekslingssemester i Australien – sleeves til tablets og bærbare computere. Jeg lavede i samarbejde med kvinderne 9 forskellige prototype-kollektioner, og et par af dem blev udvalgt til produktion. Ud over dette projekt var jeg også ansvarlig for styring og udvikling af en ordre på yoga tasker til en amerikansk kunde, viste rundt på stedet, stod model til fotoshoots og lavede en plakat der blev hængt op omkring i byen.

Gennem mit hovedprojekt faciliterede jeg 25 workshops med kunsthåndværkere fra forskellige minoritetsgrupper, hvor vi lavede prototyper. Minoritetsgrupperne har alle forskellige skikke, kulturer, sprog, beklædning og sågar religion, så jeg måtte forholde mig forskelligt til dem. Kvinderne fra Maru Meghval og Dhebaria Rabari var som regel ældre, imødekommende og snaksalige, hvorimod kvinderne fra Garasia Jat gruppen var unge og sky. Uden et fælles sprog kommunikerede vi gennem kropssprog, fik hjælp til noget oversættelse, og med tiden fik jeg lært fagtermer nok på lokalsprog til at klare det selv.

Se en præsentation af prototyperne og de forskellige kvindelige kunsthåndværkere her.

Arbejdet bød også på udfordringer med vi-må-ikke-sige-nej-for-så-taber-vi-ansigt-kulturen, hvor det var et gætværk hvad der egentlig var sandheden ved alle stillede spørgsmål, og svaret afhang tit af hvem der spurgte. Så nogle gange måtte jeg have fat i den ene leder for at få ham til at stille den anden leder et spørgsmål for mig, bare for at få et andet syn på sagen (ikke nødvendigvis mere korrekt).
Dette oplevede jeg yderligere sammen med min kæreste Rasmus i vores hverdag i byen Bhuj. Han var taget med mig og vi boede sammen under formodningen at vi var gift. Vi oplevede skræddere der påstod at der var udsolgt af alt rødt stof i Indien, fordi han ikke kunne fortælle at han ikke kunne skaffe det, og vi oplevede skomagere der påstod to sko var helt ens, selvom de havde tydelig farve og mønster forskel, fordi han ikke kunne levere hvad vi ønskede.

Historien om Indien handler også om hvordan vi blev venner med det halve af byen – eller det føltes i hvert fald sådan. Vi måtte vælge hvilken vej vi ville gå gennem gaderne afhængige af om vi i dag havde lyst til at drikke te med skrædderen, barberen eller blomsterhandleren.
Vi blev inviteret hjem til den fattige bonde ude på landet, og hjem til ejeren af et 5-stjernet hotel med en elefant i baghaven.
Indien i mest af alt en fortælling om disse mennesker og hvor fedt det er at blive mødt af så nysgerrigt og imødekommende folkefærd.

Læs med på bloggen om de forskellige udfordringer og oplevelser jeg havde undervejs.

Se en stemningsfilm med lidt forskellige minder om steder og mennesker:

http://youtu.be/CVGyYEq7Sak

Periode: 2013, 4½ måned
Besøgte steder: Kutch, Ahmedabad, Sasan Gir, Junagadh, Jaipur, Agra, Delhi

Billedsamling, Indien

Categories: Travels

Comments are closed.