Top bar Ungarn
Tilbage da jeg kun var 16 år gammel lærte jeg allerede at begå mig i fremmede kulture. Jeg var udvekslingsstudent i Ungarn i et år og boede hos lokale værtsfamilier. Jeg voksede mindst et par år på det ene og kom hjem selvstændig, rig på oplevelser og bidt af rejselivet.

Jeg rejste et år ud med Youth for Understanding (YFU), boede hos tre forskellige værtsfamilier og gik på gymnasiet dernede. Jeg lærte hurtigt at tale ungarsk da min første værtsfamilies eneste medlem der kunne noget fremmedsprog var den generte 13-årige datter der kunne lidt engelsk. Mine klassekammerater i skolen var heller ikke meget for at kaste sig ud i hverken engelsk eller tysk, så hvis jeg ville tale med nogen måtte jeg lære sproget.
Ved senere besøg har jeg dog virkelig indset en begrænsning i at lære et sprog som 16-årig og så ikke bruge det efterfølgende. Det giver et ordforråd der egner sig til at tale om skole, fyre og fester, men intet brugbart til mere voksne emner…
Til gengæld kan jeg altid være stolt over til sidst på året at have mødt flere der nægtede at tro på at jeg ikke havde en større tilknytning til landet når jeg talte sproget så godt.

En stor kulturel udfordring var at jeg som 16-årig var meget selvstændig og moden, og det er værdsat og ønsket i Danmark at se den udvikling. I Ungarn er man et barn så længe man er under 18 og det forventes man opfører sig derefter. Oveni den sproglige barriere skabte det så mange forviklinger at jeg måtte skifte værtsfamilie, og da det blev til en anden del af landet skiftede jeg også skole.

Min anden værtsfamilie tog mig ind som erstatning for deres datter der var på udveksling I USA og forventede at jeg var præcis som hende. Det kunne jeg ikke leve op til og valgte selv at skifte familie for anden gang og flyttede over til en af mine klassekammerater.

Jeg har sidenhen haft gode samtaler med familier og vi har alle undskyldt de forskellige fejltrin og misforståelser og er blevet gode venner. Det var hårdt, men lærerigt, og hold da op jeg kom til at holde meget af min egen familie, som derved slap for et teenage-oprør fra min side.

Alle mine tre værtsmødre var overhovederne i familier og nogle bestemte damer. Ungarske kvinder er noget helt særligt, og selv efter at have været mange kulturer omkring, føler jeg stadig de ungarske er meget langt fra de danske.
Sammen med indtrykket af kvinderne kom også et møde med en stærk racistisk holdning til sigøjnere. Halvdelen af landsbyen der tredje sted jeg boede var sigøjnere, og jeg talte med dem i bussen og synes de var utrolig søde og desværre bare meget dårligt stillede. Men jeg måtte slet ikke nærme mig de farlige sigøjnere der ville gøre mig fortræd, kun udnyttede systemet og prøvede at udrydde rigtige ungarer ved at få så mange børn.
Jeg synes det var en grotesk holdning dengang til nogle mennesker der tydeligvis havde det svært og gjorde hvad de kunne, og jeg er ikke glad for at se udviklingen gå den vej i Danmark nu.

Jeg har besøgt landet og mine værtsfamilier 3 gange siden og holder stadig nogen kontakt. De har været med til at forme hvem jeg er, og oplevelsen givet mig mod på rejse og kulturoplevelser.

Ved hjemkomst arbejde jeg frivilligt for YFU et par år hvor jeg lavede interviews med unge der ville afsted, deltog på lejre og var kontaktperson for en tysk pige.

Periode: 2004-2005, 11 måneder
Besøgte steder: Bopæle – Balassagyarmat, Miskolc, Hernádnémeti. Besøgt – Budapest, Visegrád, Debrecen, Tokaj, Pécs, Kecskemét, Eger, Lake Balaton, Nyíredháza, Gödöllő, Székesfehérvár, Kazintcbarcika, Hollókö.

Billedsamling, ungarn

Categories: Travels

Comments are closed.