Kl. 17 går der en jeep, der servicerer som en bus fra Sumrasar til Bhuj. Det er det eneste køretøj på denne rute der går på et bestemt tidspunkt, da de fleste passagerer er lærere på den lokale skole, men bor i byen, og derfor skal af sted og hjem på samme tidspunkt. Jeg tager kun med dem om eftermiddagen, da de om morgenen går for sent, og jeg derfor køre med et andet lille fartøj, der kører når det er fyldt – alt lige fra 2min efter jeg er dukket op til 1½ time efter… Som regel dog indenfor 20min.

En stak af drengene der skulle hen og hoere om navn og land.

En stak af drengene der skulle hen og hoere om navn og land.

Jeg når jeepen kl. 16.53 og er der som den første, så sætter mig bagest hvor der er lidt vind, og begynder at læse. Skolen ringer fri, og alle skoledrengene (pigeskolen ligger et andet sted i byen) kommer løbende ud, og inden længe står der en fem seks stykker bag ved jeepen og skal høre hvad jeg hedder og hvor der er fra. De spørgsmål får vi mange gange om dagen, men alle virker så glade, så jeg svare på dem igen.

Jeepen har to bænke der løber langs siderne. I Danmark ville vi nok mene at der var plads til 5 personer på hver bænk, og så en oppe foran ved siden af chaufføren – altså 11 personer. Da jeepen er blevet læsset med undervisere fra både pige- og drengeskolen, og lidt flere lokale der skal ind til byen, sidder vi helt mast: 7 på bænken overfor mig, hvor den ene kvinde sidder halvt på skødet af en af de andre, 6 på bænken hvor jeg sidder, med to af kvinderne med børn på skødet, en kvinde og et barn mast ned på gulvet i mellem os, 2 oppe foran, og 5 mænd på bagsmækken, der kun er ca. en halv kvadratmeter stor! Det er voldsomt – og jeg er glad for at jeg som kvinde i det mindste altid har en plads inde i selve jeepen, og ikke på bagsmækken. En dag så jeg den køre med så mange mænd bag på at der var en der kun stod på en halv fod, og eller bare hang ud i luften!

Dette er den jeep jeg plejer at koere med. Lige da billedet blev taget fik jeg et lift af min kollega, og kunne derfor bare 'nyde udsigten'

Dette er den jeep jeg plejer at koere med. Lige da billedet blev taget fik jeg et lift af min kollega, og kunne derfor bare ‘nyde udsigten’

Det er varmt… Der er heldigvis en del huller i taget, så vi får lidt luft ind, og jeg er glad for at jeg sidder yderst, men sveden løber alligevel ned af mine ben, der er klemt helt sammen for at vi kan være der. Tre af kvinderne har sweatere på ud over deres indiske tøj – jeg fatter det slet ikke! Her sidder jeg og koger.

Ud over sweaterne har de ellers alle traditionelt tøj på, enten sari eller salwar karmez og tøjklæder. Tre af kvinderne er tildækket i slør, den ene som en burka, dog bare i farverige tørklæder. Kvinden lige overfor mig har lange handsker på, og sokker, så hendes hud er helt dækket til. Hendes tørklæde går op over næsen, men dækker ikke hendes pandehår. Hvorfor i al verden ser hun sådan ud? Er det en burka-dame, som bare har misset reglen med håret? Skørt. De har alle prikker i panden, og igen er jeg forvirret – jeg troede kun det var hinduerne der havde det, men åbenbart også muslimerne hernede. Størrelse, farve, facon og materiale varierer dog meget fra person til person.

På turen tænker jeg lidt på hvordan det bliver at komme hjem. Vi bor på 4. sal (egentlig 5. da der er to stuer – meget mærkeligt), og jeg plejer at tage trappen for at få lidt motion. I morges fik jeg mig dog lidt af en overraskelse, da der lige rundt om hjørnet fra vores dør pludselig var startet et bi-sted natten over, og det sværmede med dem over det hele. Jeg har ikke noget imod bier, men jeg aner ikke hvor aggressive de er, og de er lige ved siden af trappen. Jeg tog elevatoren ned om  morgenen, og overvejer om en lille inder har været oppe og fjerne dem i løbet af dagen.

En halv time efter start kommer vi ind i Bhuj, og den første der skal af er en af kvinderne med et barn. Hun giver barnet til kvinden overfor mig, som holder det, mens den anden stiger ud. Gad vide om jeg også vil få stukket et barn i armene en dag lige pludselig, mens moderen skal et eller andet? Da de er gået, har kvinden overfor mig slet ikke tøjklæde i ansigtet længere – nå, så var hun måske slet ikke muslim, men har måske soleksem eller lignende på hænder og fødder, og har dem derfor dækket – hvem ved.

Næste stop er mig – jeg banker på taget for at signalerer at jeg gerne vil af, og hopper ud af jeepen. Jeg har min pung med småpenge klar, og hiver 20rp op, som er prisen for turen, og svarer til ca. 2 kr. Chaufføren og dem på forsædet peger ivrigt ned på vejen, og jeg opdager at jeg har tabt en 10’er. Pænt af dem at gøre mig opmærksom på det. Folk er meget venlige her.

Bierne udenfor vores doer. De er der aabenbart hvert aar, og efter at have vaennet mig til dem et par dage, kan jeg meget godt lide dem.

Bierne udenfor vores doer. De er der aabenbart hvert aar, og efter at have vaennet mig til dem et par dage, kan jeg meget godt lide dem.

Jeg går det sidste stykke hjem, og tager elevatoren op. Da jeg kigger rundt om hjørnet er bierne der stadig – tja, de fleste af dem er jo hinduer, vegetarer, tror på reinkarnation og har koen hellig, så måske kunne de aldrig finde på at fjerne et bi-sted, selv når det er midt i en opgang. Så jeg må vel hellere vænne mig til dem også, og lade dem vænne sig til mig, og at jeg godt kan gå forbi uden at være en trussel.

Rasmus er ikke hjemme, til gengæld har vi fået besøg af en due der er fløjet ind gennem vinduet, og nu er i gang med at afprøve min stak med rent tøj til potentiel rede. Den flakser rundt da jeg kommer ind, og jeg må trods varmen, desværre lukke vinduet.
Egentlig synes jeg det er meget fedt stadig at være i kontakt med naturen selvom vi bor så højt oppe og inde i byen, på trods af at det kan være lidt af en prøvelse.

Det var endnu en tur hjem, meget lig alle de andre, og bestemt værd at skrive om, og stadig sjove at opleve, men gad vide om det bliver ligeså sjovt om 3mdr i 45 graders varme? Vi får at se…

Categories: Indien, Kultur

Comments are closed.