En stor del af mit arbejde har vist sig at være at tage med til lægen eller på hospitalet, som er der hvor man finder lægerne. Der sker småting i ny og næ der skal tilses når man er mange af sted.

Dagen i dag bød så på 4. tur, og vi var forberedte på at skulle unødvendigt meget igennem. Hospitalerne her ser nemlig med dollartegn i øjnene på os når de hører vi har forsikring, og vælger derfor de dyreste og mest omfattende undersøgelser. Selvom jeg synes det kan være nok så fjollet må jeg ikke modsætte mig lægerne, så der er ikke andet at gøre end at følge med, og dagen i dag var ingen undtagelse, men min kursist og jeg fik da lidt at grine af undervejs.

Min kursist havde gennem en uge haft problemer med maven og ikke rigtig spist noget. Vi regnede med en bakteriel infektion der nok krævede noget antibiotika siden det ikke gik væk af sig selv, og hun var rimelig slatten uden at få noget energi af mad i lang tid. Med dette udsagn blev hun tilset af en læge jeg ikke har mødt før, som trykkede hende på maven og sagde der intet var galt og ville udskrive noget mavemedicin til hende. Lidt mærkeligt ikke at blive undersøgt, men så kunne vi da tage hurtigt hjem… troede vi. Indtil det gik op for sygeplejersken at vi var danskere med forsikring, og straks hapsede hun min kursists pas og gik i telefon dialog med overlægen jeg plejer at tale med (det er 3. gang jeg er på dette hospital), som endnu ikke var mødt ind på arbejde. Hun skulle lige høre om vi havde lyst til en kikkert undersøgelse – øh, nej! Nå, men så kunne vi få lov at gå og komme tilbage igen kl. 11. Vi måtte ikke få passet… Det var simpelthen taget som ”gidsel” for at vi ville komme tilbage og tale med overlægen – det er jeg sikker på er tilfældet for jeg har forsøgt tidligere at forlade stedet uden undersøgelser og det måtte vi ikke.

Kl. 11 møder vi overlægen der straks vil lægge drop og derefter have en blodprøve og afføringsprøve. Prøverne gav god mening, droppet synes vi var overdrevet, men sådan blev det. Vi blev lovet at det kun ville vare et par timer, og blev så placeret på en stue.
Det er overlægen der bestemmer hvad der skal ske inde fra sit kontor, og derefter alt personalet der udfører (og de er heldigvis klædt i forskelligfarvede uniformer så de er nemme at kende; lyserød for sygeplejerske, gul til mandlig sygeplejerske, grøn for rengøring, blå til kontorarbejdere og hvid til lægerne). Min kursist lavede en afføringsprøve og skulle så finde en at give den til, hvilket endte med at blive selve overlægen.

Efter 3-4 timer på stuen var droppet efterhånden ved at være kørt igennem og vi ville gerne have nogle prøvesvar. Overlægens kontor var lukket, men jeg fandt en gul-dragt som havde været der nogle gange, som tilkaldte en blå-dragt der godt kunne læse engelsk, men ikke tale. Jeg skrev ned på en blok at vi gerne ville have test resultaterne og så gå hjem. De sagde at de manglede afføringsprøven og ventede på den. Forklarede at den var lavet for længe siden og givet til overlægen. Frem og tilbage, vi blev ladt alene, og en lyse-rød dragt dukker op og spørger igen til afføringsprøven. Fortæller igen den er givet til overlægen, som åbenbart ikke var den rigtige. Det endte i hvert fald med at min kursist måtte lave en ny, selvom det havde været svært nok første gang. Gad vide om lægen har en samling derhjemme, og nu har en dansk-lort på hylden i kælderen… eller at han bare forskrækket har kastet den fra sig da det gik på for ham hvad det var… Lorten var i hvert fald væk.

…og det var lægen også. Helt til kl. 17. Det lykkedes os at overtale personalet til at vi godt måtte gå en tur og komme tilbage når lægen kom. Med nålen i armen regnede de nok med vi ville komme igen, så vi fik lidt frisk luft i en times tid.
Tilbage kl. 17 kunne kursisten få udskrevet medicin, men først efter hun havde fået lavet en ultralydsscanning af maven – der var den! Den dyre undersøgelse der er totalt ligegyldig og bare for at tjene penge. Jeg var dernede med en der var blevet stukket af en bi og hende lavede de røntgen billeder af. Senere var jeg der med en fyr der havde haft hovedpine i en uge og opkast en dag, han blev indlagt to dage og fik taget en CT scanning af hovedet, som om han havde en kræftsvulst. Det er fuldstændig skørt og hen i vejret, og jeg skal pludselig berolige mine kursister om at de bare bliver overbehandlet og ikke fejler noget alvorligt, men det gør dem ikke mere tillidsfulde til systemet. Jeg havde også måtte insistere for at få denne kursist med på hospitalet efter hun havde hørt de andres historier. Men det var tid at blive tjekket.

Scanningen viste selvfølgelig at alt var fint i maven, og blodprøven fra tidligere viste en bakteriel infektion hun skulle have antibiotika for. Det fik vi så sammen med smertestillende, noget mod mavesyre, parasit medicin og ekstra kalium. Er aldrig gået fra lægen uden mindst 5 slags medicin, som da nok skal få staklerne til at føle sig skidt tilpas.

Kursisten og jeg kiggede på antibiotikaet, som jeg er type jeg kender fra min tid på infektionsmedicinsk, og blev enige om at den var fin nok at tage. Resten røg i skraldespanden.
Selvom det ikke var en spændende dag, så var det alligevel en oplevelse for hende, med tossede undersøgelser og en lort der blev væk.
Gad vide hvad der sker næste gang jeg skal derhen…

Categories: Vietnam

Comments are closed.