Sidste år var det er kulturchok at komme til Cambodja efter 2 måneder i Vietnam. Der var ingen fra mit hold der var rigtige fans, og alle synes at det var voldsomt fattig og med et for tydeligt undergrundsmiljø. Så det var det som jeg var forberedt på i dette møde med 8 dage i Cambodja efter en måned i Vietnam, og det var det jeg forberedte kursisterne på…. Og så endte det med at blive helt anderledes!

Uden helt at kunne forklare hvorfor var Cambodja så meget en bedre oplevelse for hele holdet og jeg selv, som virkelig elsker at være her denne gang! Maden er bedre (kunne jeg dog godt huske), flere taler engelsk, søde mennesker, spændende kultur, ikke så hektisk, mere backpacker stemning. Tja, og så da vi forventede så meget undergrund, så virkelig det pludselig ikke så slemt og ikke så voldsomt.
Jeg som ellers altid har rejst nye steder hen, er begyndt virkelig at se det lærerige og oplevelsesrige ved at besøge destinationer jeg har været før.

Min personlige favorit i Cambodja var klart Sihanoukville og gensynet med Vanna. Det er en lokal kvinde som jeg lærte at kende sidste år, da hun arbejde som receptionist på det hotel vi boede på. Jeg mødte hende dengang også i byen og faldt i god snak. Vi har jævnligt været i kontakt gennem året på Facebook, og jeg havde virkelig glædet mig til at se hende igen:

Fik en kæmpe krammer, og så kørte vi på hendes venindes scooter ned til stranden. Vanna har været adskilt fra sine to børn i seks år, men fik dem i efteråret til Sihanoukville, og nu ville hun lige vise mig dem. De lå sødt og sov på et lille bitte værelse bag en restaurant hvor de alle tre bor. Værelset indeholdt bare en stor seng og så forskelligt tøj, sko og nogle skolesager – og det var det! Alt hvad denne lille familie ejer.
Vi spiste aftensmad i sandet og aftalte at mødes til frokost næste dag.

Sidste år havde jeg mødt Vanna alene i byen hvor hun forsøgte at tjene lidt ekstra til den lille familie ved prostitution. Hun var utrolig skamfuld over det, men følte ikke hun havde noget valg. Hun tjener 150$ om måneden og skal betale 70$ til husleje, så er der 80$ tilbage til mad og alt andet til den lille familie og det havde ikke været nok. I efteråret havde hun på hotellet mødt et fransk ægtepar der aldrig havde fået børn – de kom så godt ud af det med hende, at de valgte at donerer 150$ til hende på månedlig basis, som hjælp til børnene. Først havde hun sagt nej, da hun ikke bryder sig om almisser, men havde derefter indset hvor stor en hjælp det er og taget imod.
Så nu klarer de sig med at hun arbejder almindeligt arbejde om dagen 🙂

Jeg tror virkelig hun gerne vil vise at hun kan klare sig selv, og nu har lidt overskud. Da vi mødtes til frokost dagen efter gav hun en tigger der kom forbi penge – dem der har mindst giver mest! Det er ikke første gang jeg skriver om det.
Hun gav også mig drinks og ville ikke gå med til at jeg gav frokosten. Vi mødtes flere gange over de tre dage, og det lykkedes mig kun at betale nogle få gange. Det skulle være ligeværdigt, og super cool med det! Jeg er så glad for at føle at det her virkelig er min ven, og at hun ser mig fordi hun har lyst til at bruge tid med mig, og det er det. Og vi har det super sjovt sammen 🙂

Sidste dag var vi på en anden strand og bade alle sammen, og børnene var vilde med at lege med mig i vandet. Her er et par gode billeder fra den dag.
Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg kommer forbi – hvornår det end bliver..

He had so much energy and were not the slightest afraid of me and crawling on me with or without invitation.

He had so much energy and were not the slightest afraid of me and crawling on me with or without invitation.

Making funny faces and lots of funny pictures.

Making funny faces and lots of funny pictures.

Vanna, hendes datter og jeg - glade ved stranden

Vanna, hendes datter og jeg – glade ved stranden

Categories: Cambodja, Myanmar, Kultur

Comments are closed.