Jeg er kommet ud til Mekong flodlejet, hvor der kæmpemæssige flod deler sig i mange og skaber et stort netværk af vand og øer. Rigtig lækkert og tropisk. Først blev jeg kørt herned fra Ho Chi Minh City, hvor vi lige sad i kø i 1½ time på motorvejen, men min chauffør var super flink og vi hyggesnakkede os bare gennem det. Ved floden mødte jeg min guide for min tid ved flodlejet, som umiddelbart lignede en ung skolepige, men viste sig dog at være en kvinde på 32 – alder snyder mig helt vildt herover!

Min guide og jeg hoppede på en flodbåd med vores fører som de eneste og sejlede af sted, på hvad der skulle være en times tur ud til der hvor jeg skulle bo. Vi tager en smutvej gennem et mindre sideløb fra den store flod. Halvvejs igennem går vi fast, da det er blevet lavvande fordi jeg var forsinket med bil. Bum, så er vi der. Vores bådfører hopper i vandet og prøver at skubbe os fri, men beslutter at det er bedre at vente til der kommer noget mere vand. Væbnet med tålmodighed og godt humør sidder vi fast i ca. en time – igen synes jeg bare det er et eventur og en god måde at lære de to at kende på.

Vores bådfører hjælper alle andre der kommer forbi (deres både er lidt mindre end vores kæmpe turistbåd). Han svømmer ud og fjerner skidt og skrald og giver dem er skrub med en lille børste. På et tidspunkt kommer to kvinder forbi med en husbåd – de er fattige, og vores bådfører giver dem de kokosnødder vi har fået med at drikke på vejen. Kvinderne er fattigere end os og har mere brug for dem – helt ok med mig. De viser sig at bådkvinderne selv er ude med nødhjælp og på vej med medicin til fattige. Det er virkelig imponerende, kvinderne er de fattigste og på vej med hjælp, vores bådfører er heller ikke rig, men virkelig hjælpsom, og her sidder jeg som den hvide turist og spekulerer på hvad rigdom og velstand virkelig gør ved os og ved vores fællesskab og medmenneskelighed…

Her er et par billeder, samt en film fra da jeg senere havde kursisterne med til Mekong Deltaet:

https://www.youtube.com/watch?v=3TcACMhLA74

Bådføreren er hoppet i vandet og skubber rundt med båden, samt skrubber lidt på den nu vi alligevel bare venter.

Bådføreren er hoppet i vandet og skubber rundt med båden, samt skrubber lidt på den nu vi alligevel bare venter.

Lavvandet smutvej. En af de andre både bliver også skubbet gennem vandet. En del både kom langsomt forbi os mens vi lærte det lille stykke vand godt at kende.

Lavvandet smutvej. En af de andre både bliver også skubbet gennem vandet. En del både kom langsomt forbi os mens vi lærte det lille stykke vand godt at kende.

Den fattige dame med de to kokosnødder vi gav dem. Gad vide om det er første gang hun har fået taget et nærbillede?

Den fattige dame med de to kokosnødder vi gav dem. Gad vide om det er første gang hun har fået taget et nærbillede?

Categories: Kultur, Vietnam

Comments are closed.