Bad i haven, rotter i køkkenet, privatliv bag gardiner og et kæmpe alter til daglig bøn er overskriften til min første og eneste CouchSurfing oplevelse i Myanmar. Det var fedt og samtidig lidt mærkeligt og akavet, men sådan er det nogle gange, og det er klart en historie værd.

Det hele startede med at Daniel, min israelske rejsekammerat, og jeg ankom med natbussen fra Bagan til Inle Lake klokken fire om natten. Soe Soe, vores CouchSurfing vært havde givet mig sit telefonnummer samt en beskrivelse af at hende hjem var ved Zodiac Travel ved siden af markedet. Det lød lidt mærkeligt at hun skulle bo hvor hun arbejdede, men jeg tænkte det sikkert var noget med hjem ovenpå butikken eller lignende. Vi gik gennem de tomme mørke gader og fandt indgangen til noget der lignede et lille rejsebureau. Soe Soe svarede ikke på telefon, og det var tydeligt at dette var kun butikker og marked og ikke et sted at bo, så vi besluttede os for at vente og satte os op ad rygsækkene foran butikken.
Der sad vi så og så solen stå op og byen komme til live, fra mørk og tom, til en gade fyldt med lokale med stråhatte, cykler og scootere proppet med varer og et par få andre forvirrede turistet ind i mellem.
Vi ventede et par timer til naboen kom og sagde Zodiac Travel først åbner klokken 8, og så fandt vi et morgenmadssted i stedet, og brugte tiden med at drikke stærk mælke-te og spise samosa og andre indiske friturestegte sager.

Vores vært kom halv ni, og havde slet ingen kommentarer til at vi havde ventet så længe. Vi kunne bare efterlade vores bagage, så ville hun tage os med til huset efter frokost og vi kunne udforske byen.
Soe Soe viste sig at være en sød dame, med et begrænset engelsk, og i højere grad med en intention om at få flere kunder i biksen, end interesse i os som mennesker – ikke standard for CouchSurfing, men oplevelsen af at være i hendes hun var det hele værd..

Over middag kørte vi dertil efter at have handlet ind til at lave dansk mad til aftensmad. Huset var af beton og lå udenfor byen med udsigt over marker og bjerge. Ikke dårligt. Vi gik indenfor, fik en hurtig rundvisning og blev så efterladt på egen hånd.
Vi blev indlogeret bag en reol og et forhæng i køkkenet, og lod mærke til at Soe Soe og hendes mand ligeledes boede bag tynde døre i huset. Alle kunne høre alle prutter slået hvor som helst i huset.
Første mission: Bad!
Jeg fandt et stort tørklæde frem som Soe Soe havde givet mig og fortalt jeg skulle have på når jeg skulle tage et bad. Jeg forsøgte først bare at tage det rundt om mig, som de gør i Myanmar, men måtte konstatere at min store europæiske krop ikke kunne dækkes på denne måde. Heldigvis var det i to lag og ved at kravle ind i det i stedet kunne det nå rundt om mig. Ude i haven var en stor regnvandsbeholder med en tap til at hælde vand i spande, og så en plastikøse til at hælde vand ud over sig med. Sjovt – jeg har ikke badet åbenlyst i en have før, og var lidt i tvivl om hvordan jeg skulle få alt rent når jeg nu ikke var nøgen. Klar med shampoo og det hele fik jeg helt noget af det kolde vand over mig og måtte konstaterer at tørklædet ikke ville sidde fast i våde tilstand. Da jeg med shampoo i håret var ved at tabe det måtte jeg kalde om assistance fra Daniel der kom og bandt tørklædet fast om mig igen.
Anden gang jeg skulle bade der opgav jeg tørklædet og smed alt tøjet, men jeg satsede på ingen ville komme forbi. Godt som jeg stod der kørte naboen forbi på scooter med bedstemor bag på. Naboen kiggede ikke min vej, men bedste var ved at ryge baglæns af køretøjet, og jeg var helt bange for at være skyld i et trafikuheld! Hurtigt op med håndklædet.

Til aften ville jeg lave paneret fisk med kartofler og persillesovs (estragon sovs blev det så, da persille var en ukendt krydderurt, og det smagte lidt mere af bearnaise, men pyt, stadig lækkert), og vi gik i gang i det kaotiske køkken. Alt var beskidt, og ikke bare lidt beskidt. Maden, som var blevet sat i en pose på gulvet var der blevet spist af. Rotter? Mus? Enten eller, men så måtte der bare skæres og vaskes ekstra. Køkkenvasken var udenfor huset og blev nået gennem et vindue i køkkenet, som igen var super asiat-højde og alt for lavt både til danskere og israelere, så vi måtte skylde grøntsager og vaske op på skift for ikke at få ondt i ryggen. Intet komfur eller ovn, men to elektriske pander, som vi så måtte koge kartofler, lave sov, stege fisk og det hele på. Fiske brændte på, og var desuden paneret med mariekiks, da rasp ikke lige var til at finde, sovsen blev tynd, men det hele smagte faktisk ganske godt alligevel. Det der ikke blev spist blev sat under et net til næste dag.

Soe Soe bad hver aften i over en time foran et stort alter med Buddha inde i stuen. Den ene aften kom hun sent hjem og nåede det ikke, så næste morgen vågnede vi af at hun var stået tidligt op og messede mens hun lavede morgenmad/frokost. Ligesom en munk gik hun en time og messede bønner i den tidligere morgen, mens vi lå bag forhænget i køkkenet og følte at vi virkelig fik en unik indsigt i kulturen… …men måske godt ville have sovet lidt længere.

Efter fire dage sagde vi farvel til Soe Soe, hendes mand, squat toilettet i beton med manuelt regnvandsskyld, gekkoer der faldt ned på mig fra loftet, og mere endnu fra det primitive liv og den sjove oplevelse.

Categories: Cambodja, Myanmar, Kultur

Comments are closed.