Så fik jeg omsider snakket mere med de lokale, og fået nogle venner på hotellet. Har talt med dem lidt ind i mellem (selvfølgelig mere med Wana fra tidligere oplæg), men besluttede så i går aftes at sætte mig i receptionen og bød alle der var der på en øl eller sodavand, som var Chanto, Sokbun og Teary.

Vores hotel ligger nede ved stranden så jeg har kørt en masse i hotellets elektriske limousine tuk tuk frem og tilbage ind til byen, og har forsøgt at blive venner med chaufføren, Chanto, der er 22 år, og ikke super god til engelsk, men altid dejlig smilende.
Sokbun er receptionist, men render rundt over det hele og fikser ting og kommer med sjove bemærkninger til tøserne på hotellet. Jeg havde heller ikke talt med ham længe den anden dag, førend han lige skulle høre om der var en kæreste hjemme, og om jeg kunne være interesseret i en cambodjansk mand, hvortil jeg svarede at jeg hellere må blive på dansk jord hvis ikke jeg skal gøre mine forældre alt for kede af det.
Teary er kvinde (hov, de andre to mænd, der er ikke så nemt at se ud fra navnene) og rigtig sød, men vi måtte vinke farvel til hende i receptionen da hun som anstændig pige ikke tager nogle steder efter arbejde.

3 Facebook venner rigere kørte Chanto, Sokbun og jeg af sted til en fyraftensøl. I Sihanoukville vrimler det med barer for turister ved stranden, men kører man modsat i den store rundkørsel vrimler det med barer for khmererne. Og det er for fuld blæsende karaoke! Overalt.
Vi holdt ind ved en bar som er en del af et hus, med 3 borde med plastikstole, et tv med karaokeanlæg og ølreklame dekorationer. Alle stirrede på mig – ikke typisk at en turist kommer derud, og heller ikke typisk at se lokale mænd med en vestlig kvinde, det plejer at være modsat.
I ånd med vietnameserne kan cambodjanske mænd godt lide at drikke øl og skåler hele tiden. Heldigvis køler de øllen med en kæmpe klump is i glasset, så det gør det nemmere at overskue at være med. Ejeren af baren var en ældre kvinde, som sad med hos os, og hele tiden ville skåle med mig. Den første lokale kvinde jeg har set drikke øl på hele turen, og det i samme tempo som mændene. Det virkede som om hun var glad for lidt kvindeligt selvskab.

Sokbun fór rundt og hilste på venner og købte forskellige snacks til os (igen en lighed med vietnameserne der også spiser de mærkeligste ting når de er ude), og fik samlet 4 venner mere ind til at være med i vores kæmpe øltårn. Puh ha, var glad for vi ikke skulle klare det selv.
Alle mændene var rigtig velklædte med skjorter, jeans, guldkæder og store ringe med falske diamanter. Håret var velsat, og den ene have en flot 70’er gryde hjelms frisure, som han hele tiden rettede. Alt sammen krydret med et fint lille overskæg. Det har sikkert alt sammen været på mode i Danmark en gang, men er i hvert fald markant anderledes end vi klæder os nu.

Mikrofonen gik på omgang (jeg slap, da jeg stadig kun kan sige ”tak” på khmer), mens vi prikkede til de indkøbte snacks. Jeg blev straks præsenteret for et varmt andeæg med foster, denne gang med flydende indhold, og hvor det virkelig stank da toppen blev fjernet. Ad! Det i Vietnam var ok, det her var virkelig gustent. Af høflighed tog jeg en bid og måtte så melde pas, hvorefter det blev hældt ud på en tallerken og fik lov at ligge og stinke de næste 20min. Så hellere spise den knaldstærke frugt med chili eller ko-mave, som der også var på bordet. Mangoen røg alt for hurtigt, men det er jo klart når det var det eneste der faktisk var lækkert…

Vi skulle alle tidligt op, så det blev ikke en lang aften, bare et par timer og hjem igen. Jeg er inviteret ud til et vandfald i dag med dem, og det bliver vidst det sidste jeg når inden vi skal videre, og jeg igen må se mig om efter nye lokale venner. Det har været sjovt indtil nu.

Electric tuk tuk limousine, the hotel coach

Electric tuk tuk limousine, the hotel coach

Categories: Cambodja, Myanmar, Kultur

Comments are closed.