En aften var hele holdet på cruise rundt på havet omkring Pacific Harbour og nyde solnedgangen fra vandet. Det var en munter tur hvor crew-medlemmerne underholdte med sang og musik og fik os alle til at danse. Jeg faldt i snak med manageren ombord, en kvinde ved navn Vani. Efter at have talt med i hende i omkring 5min blev jeg inviteret til hendes bryllup 3 dage senere. Jeg havde en anden aftale om aftenen, men kunne ikke takke nej til muligheden for at opleve et fijiansk bryllup og hørte om jeg måtte komme bare og overvære ceremonien. Efter lidt yderligere snak kom vi frem til at det kunne være interessant for hele holdet at opleve et bryllup, og pludselig var all 30 kursister inviteret til ceremonien. …efter 5 minutters bekendtskab! Jeg bliver virkelig imponeret over fremmede kultures gæstfrihed!

Vi købte gave i løbet af de kommende dage som blev en flot skulptur med parrets navne indgraveret på siden. Vani havde bedt mig om at komme forbi cruise kontoret dagen efter for at hente indgangsbilletter til brylluppet, for ellers ville vi ikke blive lukket ind. Da jeg kom derover havde hun glemt dem, men ville komme med dem om aftenen.
Der kom ingen Vani forbi om aftenen, og kunne ikke få fat i hende på telefon.
Jeg havde ikke en fornemmelse af at hun var ved at ombestemme sig, tvært imod virkede hun vildt begejstret for at vi skulle med, men alt på Fiji er bare uorganiseret og kaotisk.

På bryllupsdagen fangede jeg Vani om morgenen, som sagde hun både ville sende en til at hente os og komme med billetterne inden kl. 14 (ceremonien skulle starte kl. 15)… men der dukkede ikke nogen op, og jeg kunne ikke fange nogen på telefon. Fint stadset op i kjole til pigerne og lange bukser til fyrene gik vi af sted mod resortet hvor brylluppet skulle være, uden invitation. Jeg havde fået beskrivelse af hvordan vi kom dertil, men der var ca. dobbelt så langt som beregnet, så vi måtte pludselig skynde os, og kom først frem lige kl. 15, med sved på panden og usikre på om vi kunne komme ind.

Invitation viste sig at være unødvendigt, da jeg bare fortalte at vi var inviterede og så kom vi ind, bare for at finde ud af at der ingen andre var! Forvirrede satte vi os i baren, hvor der sad en fijiansk dame og nogle børn. Det viste sig hun var moster til gommen og boede i Australien og bestemt ikke fan af Fiji-Time. Alting var blevet super forsinket, det stod faktisk så slemt til at hotellet stadig var i gang med at pynte op i salen og ikke engang var klar til at modtage gæster endnu. Hvilket dog var ligegyldigt da vi var de eneste gæster der var kommet til tiden… Så vi måtte vente

..og vente.. og vente.. og det var super varmt i vores fine tøj midt på dagen. Der var en del af kursisterne der havde andre aftaler om aftenen og på et tidspunkt valgte at gå. Efter 1½ time var alle gæsterne ankomne, salen pyntet og vi kunne gå i gang. Ceremonien var på fijiansk og lignede lidt en dansk kirkelig vielse med en præst der taler, sange og parret der siger ”ja”. Herefter gik vi alle ned og sagde tillykke, hvor vi blev glad modtaget af Vani der satte pris på at vi kiggede forbi og inviterede de resterende (vi var kun omkring 10 tilbage) til at spise med.
Vi hentede mad i buffeten der var den rene kødfest, og tog hjem derefter. Den ene halvdel gik to gange i buffeten og de måtte alle ligge med mavepine dagen efter. Ups.

Så alt i alt var selve brylluppet ikke så spændende (måske skulle vi været blevet til dansen), men vi fik os en ordentlig kulturoplevelse.

Alle kursisterne og crew foran cruisebåden

Alle kursisterne og crew foran cruisebåden

Vi sidder og venter fint klædt på til bryllup

Vi sidder og venter fint klædt på til bryllup

Kursister i række for at ønske brudepar tillykke

Kursister i række for at ønske brudepar tillykke

Categories: Fiji, Seychellerne, Kultur

Comments are closed.