Sidste uge var en uge fri fra undervisning, da der var mid-semester break – allerede! Tænkte jeg, så har jeg jo været her halvdelen af tiden. Og nu her mens jeg skriver indlægger har jeg været her over halvdelen af tiden, i hvert fald den tid jeg har i Melbourne.

Men det var dejligt med en lille ferie, selvom at de fleste undervisere tolkede det som at vi så havde endnu mere tid at lave en endnu større portion lektier.

Mie og jeg med udsigt til Melbourne i baggrunden.

Mie og Dallas kom fra fredag, og blev helt til mandag 8 dage senere, og altså i alt 10 dage. Det var super godt at se dem, og få lov at møde Dallas. Det er første gang han rejser udenfor Queensland, og han synes virkelig der var koldt hernede i Melbourne. Selv Mie har vænnet sig til varmen nordpå, og frøs hernede, så en af dagene måtte vi ud og shoppe og køber jakker og sweatere til dem. Så koldt er her nu ikke – det svinger mellem 15 og 20 grader, og er som regel dejligt i solen og koldt i skyggen. I går var der 28 grader, men der var de jo taget hjem…

Der gik mange dage med afslapning, da Mie og Dallas arbejder hårdt, og havde brug for en afslappende ferie. Det gav også mig tid til at lave på nogle af alle projekterne. En af dagene tog Mie og jeg op til en skøn park inde mod centrum, og tog mit tegnegrej med, og sad og tegnede i parken. Rigtig hyggeligt.

Jeg havde lånt cykler til os, men Dallas turde ikke cykle i Melbourne, da han slet ikke er vant til at cykle – forståeligt nok, da det er rimelig kaotisk, jeg havde bare ikke overvejet det. Det var også hand første gang at køre i sporvogn og tog, så det var der oplevelserne nok i.

Midt i ugen tog vi fire dage afsted på tur ned af Great Ocean Road. Det er en vej der løber syd for Melbourne og vestpå over mod Adelaide. Den er bygget som et monument efter Anden Verdenskrig, hvor Australien også ønskede at have en smuk vej ved en kyststrækning.
Vi var fem afsted på tur i en lejet bil med campingudstyr: Mie, Dallas og jeg, og så en udvekslingsstudent fra Mexico ved navn Ana, som jeg er gode venner med, og en fyr fra Burma ved navn Yan, som Ana havde mødt tidligere på ugen, og jeg kun en enkelt gang. Det viste sig dog at være en god sammensætning af folk, og sjovt at være afsted med folk fra 4 forskellige kontinenter i en gruppe af 5 mennesker.

Lake Elizabeth om morgenen. Det er her der bor næbdyr.

På turen så vi den flotte kyststrækning, regnskoven og en del vandfald. Den første aften camperede vi inde i regnskoven langt væk fra alt, og det var virkelig skønt. Det var tæt på en sø, hvor der skulle bo næbdyr. Vi stod op tidligt næste morgen før lysets frembrud, for at gå en tur ned til søen, og se om vi kunne se de natteaktive næbdyr. Mie og jeg så noget i vandet, der kunne have været et næbdyr, men vi kunne ikke sige det med sikkerhed, men uanset hvad, så var det en virkelig smukt tur i morgendis.

Efter morgenmaden var det gennem skoven og tilbage til vejen ved kysten. Jeg kørte langsomt fremad i bilen, da det var på grusvej, og der var mange sving, og vejen var smal, så det var ikke til at se hvad der var rundt om svingene. Vi kom rundt i et sving, og der er så en Wallabee, jeg bremser, og den tager to hop, men i den forkerte retning, og lige ind foran bilen. Vi springer ud, for at se hvad der er sket. På trods af den lave fart, så ramte bilen den lige i hovedet, og den var død. Dallas fjernede den fra vejen, og vi konstaterede at glasset til forlygten på bilen var smadret, men ellers var der ikke sket mere, og så var det bare at køre videre. Jeg havde hidtil været begejstret hver gang vi havde set wallabees (små kænguruer), men nu fik de høje råb af ‘flyt jer!’, hver gang vi så nogle på vejen.

Great Ocean Road er også kendt for at være et godt sted at se koalaer. Vi kørte til et bestemt anbefalet sted, men kunne ikke få øje på nogen. Lidt senere råber Ana dog ‘koala’, mens vi køre, og vi hopper ud og kigger. Mens vi står der får vi øje på en masse andre i træerne, så det er bare med at spotte den første, så man ved hvad man skal kigge efter, så var der masser af dem.

Koala i træerne. Vi så også en på jorden om natten, og jeg prøvede at fange den, men de kan faktisk løbe.

Den anden aften var vi på natte-vandretur, eller i hvert fald i mørket i regnskoven. Vi var på udkig efter glow worms. Vi gik et stykke tid, og stoppede hele tiden for at slukke vores lygter for at se om vi kunne se dem. Og så endelig var de der, og mange af slagsen. Glow worms er en lille orm, som lyser blåt i den ene ende i mørket. Det var helt magisk at stå i den mørke skov, og pludselig var der små blå lys rundt omkring i træerne.

Et af turens højdepunkter var klippeformationerne ved 12 Apostle, som også er det mest karakteristiske ved Great Ocean Road. Der er godt nok kun 8 store klipper i vandet, men antallet var nu ikke så vigtigt. Ana, Yan og jeg gik en tur langs vandet nede på stranden. Vejret var godt, så vi tog sko af og nød vandet og tæerne. Bølgerne var kæmpe store – ikke helt inde ved stranden, men omkring 100m ude var de flere meter høje. Vi besluttede at ville nyde solen et øjeblik, og lægge os i sandet. De høje klipper gav dog meget skygge, og vi måtte ligge tæt på vandet, trods risikoen for at en stor bølge ville gøre os våde. Vi tog chancen, og selvfølgelig skete det! Ana nåede at se det – hvilket var heldigt, da hun havde kamera med, og rejse sig, mens Yan og jeg blev skyllet over af en bølge. Det var nu meget sjovt, og vi havde håndklæder og skiftetøj i bilen, så værre var det ikke at blive lidt våd.

Alt i alt var det en super dejlig uge, med både afslapning og en spændende tur. Det var godt at se Mie, som virker rigtig glad, og Dallas, der er fuld af sjov. Glæder mig til at komme nordpå og se hvordan de bor.

12 Apostle

Ana og jeg på stranden ved 12 Apostle, hvor bølgerne driller os.

De fem på tur: Dallas, Mie, jeg, Ana og Yan.

Categories: Australien, Natur

Comments are closed.