Der bliver spillet Lucas Graham og MØ i radioen, i supermarkedet er der dansk ost, Lurpak og buttercookies at finde, og første aften på restaurant fortæller tjeneren at han er fra Vejle. Australien er en skærende kontrast til Fiji hvor jeg i det grelleste eksempel var ved at forklare hvor Danmark var og vedkommende siger; ”Er Europa ikke en del af England?”, og jeg opgiver at forklare mere om mit herkomstland. Hernede bliver jeg mødt med ”I har vores prinsesse Mary” eller ”Der må være koldt nu” når jeg fortæller hvor jeg er fra.
I virkeligheden giver det slet ikke mening inde i mit hoved at Australien er så langt væk når det minder så ufattelig meget om Danmark. I mellem vores to lande er et hav af forskellige kulture der intet aner noget om vores.
Det er sidste dag i dag og i morgen tager vi videre til Vietnam, så er Australienseventyret på 3½ uge overstået i denne omgang (kommer stærkt tilbage med 5 uger til april). Jeg glæder mig til at komme til et kulturelt spændende land igen, og hvor de mennesker jeg møder på gaden er etniske indførte. Her har jeg også fået venner; en hollænder og en iraner.

Til gengæld elsker jeg det australske dyreliv, og så opstod der heldigvis den fantastiske mulighed at jeg kunne besøge min søster Mie i 8 dage mens jeg var her.
Highlights derfra; baby svømning (det var virkelig sjovt) og en udflugt til Whitsunday Islands med sejlskib og snorkling ved koralø.

Det næsten mest bemærkelsesværdige er at jeg har nydt at være i Sydney. Jeg plejer ikke at bryde mig super meget om storbyer og synes at have fået nok efter et par dage, og vi har været her i hele 6! Men jeg har haft travlt med at se forskellige venner, gået lange ture, booket ting og sager til kursisterne og så fløj tiden.

Australien over and out. Nemt, sikkert, ligetil, kulturelt mangelfyldt, men fyldt med dejlige mennesker, smukke steder og spændende dyr. Vi ses igen inden længe.

Stor kvælerslange der bare lå lige ved siden af vandrestien og solede sig.

Stor kvælerslange der bare lå lige ved siden af vandrestien og solede sig.

En glad gruppe af kursister foran Sydney Opera House lige inden vi var inde og se en super fed forestilling.

En glad gruppe af kursister foran Sydney Opera House lige inden vi var inde og se en super fed forestilling.

Mie og Amber i havet ved koralstranden på Whitsundays

Mie og Amber i havet ved koralstranden på Whitsundays

Categories: Australien

Comments are closed.