Så er det tid til et positivt blogindlæg! Nu har de sidste to jo slet ikke præsenteret alt det gode vi oplever hernede.

Vi har været her i ca 6 uger nu, og føler at vi kan navigere i det indiske. Alting virker ikke længere så fremmed, og selv noget af det mest anderledes er ved at bliver hverdag: Kaos, køer og hunde i gaderne, farver overalt, toilet er et hul i jorden, bad sker med spand og kop, folk råber ’hello’, ’what’s your name?’ og ’which country?’ efter os på gaden og næsten al vores mad er vegetarisk og godt krydret.

Her viser jeg nogle sjaler frem. Laekre uldsjaler med Rabari broderi

Her viser jeg nogle sjaler frem. Laekre uldsjaler med Rabari broderi

På arbejdet går mit projekt fremmed stille og roligt. For at fylde tiden ud når jeg skal vente på noget bliver lavet har jeg fået andre småtjanser, og hjælper ellers bare til hvis der pludselig kommer en masse turister forbi, og der skal vises rundt og bagefter ryddes op i butikken. Ellers har jeg fået lov at stå model med nogle af tingene et par gange, lavet en plakat til et hænge op på hoteller, overtaget udviklingen af en ordre på yogatasker og underholdt mænd med snak, for at de ikke skulle skynde på deres koner i butikken.

Jeg forsøger at lære sproget hernede. Jeg har valgt at kaste mig over Gujarati, der er lokalsproget for denne provins, og det som de fleste taler, mens Rasmus forsøger sig med Hindi, som kan bruges i hele Indien, men som ikke er deres modersmål. Det har dog ikke været mig muligt at få fat i noget materiale, hvor det er skrevet med latinske bogstaver, så jeg har været nødt til også at forsøge at lære deres mærkelige alfabet. En del mere ambitiøst end jeg havde tænkt umiddelbart, men jeg har min egen ’underviser’ i minibussen om morgenen, så jeg burde vel kunne nå at lære et par fraser.

Hvidt saa langt oejet raekker..

Hvidt saa langt oejet raekker..

Mine søndage er alle blevet brugt på spændende ture rundt omkring i området. Den ene weekend var vi på tur ud i saltørkenen, som er et helt specielt sted. Det er fuldstændig fladt, og hvidt. På en måde virker det endnu mere stort og tomt end når man står og kigger ud over havet. Den strækker sig over hele den nordlige del af distriktet, og hele vejen til Pakistan. Tilbage i 1972, hvor der var krig mellem Indien og Pakistan flygtede en masse mennesker gennem ørkenen, hvilket er imponerende, da der ikke er vand eller skygge.
På samme tur var vi rundt og se forskellige små landsbyer, og se hvordan de bor i små mudderhuse, som bliver malet med mange farver, og dekoreret med mudder og spejle. Kvinderne i byerne broderer, og sælger deres værker til turisterne. Det gør desværre hele oplevelsen mindre autentisk, da de er vandt til turister kommer forbi, og de viser deres kultur frem.

Jeg har også været i storbyen. Rasmus og jeg var to dage i Ahmedabad, der er provinsens største by med et par millioner indbyggere. Bhavisha, min veninde fra arbejde, har fået nyt job, og var flyttet derhen, og havde inviteret os. Der er meget mere kaos og larm i storbyen, og vi blev begge glade for at vi bor i Bhuj, af at være på besøg i Ahmedabad, men vi havde også gode oplevelser; ud over seværdigheder, så var vi på udendørs café med Bhavisha og hendes venner.

Loebende gennem cafeen

Loebende gennem cafeen

Pludselig kom to store aber løbende gennem caféen, den ene jagtede den anden. Den bagerste abe mente at den nemmeste vej var hen over et af bordene! Den sprang op på det, og videre derfra, mens bordet væltede og kopper og glas blev smadret, og gæsterne fik deres drinks i skødet! Det var dog alligevel et sjovt syn – jeg ville gerne have ofret min drink for at have en abe springende hen over bordet 🙂

En af vores venner hernede er en lokal guide og couchsurfer. Han tog os med ud og viste os et af sine specielle steder, som var en flod, der på denne tid af året er udtørret. Jeg har aldrig set så fantastiske farver på klipper før i mit liv. Det var virkelig flot! Lidt canyoning agtigt også at gå gennem en flod, selvom der ikke var noget rapelling involveret.

Jeg har også haft besøg af en couchsurfer i 4 dage, mens Rasmus har været lidt rundt i provinsen på tur. Det var fedt at få lov til at være på hjemmebane, og vise stedet frem. Jeg tog hende bl.a. med op på bakketoppen, hvor der er en gammel mur, for at se solnedgang over byen. Super smukt.
I mellemtiden var Rasmus på safari og se vilde asiatiske løver.

Så vi oplever en hel masse, og en masse gode dage, hvor det er det hele værd at komme herover. Mit projekt går godt, jeg er glad for arbejdet, og jeg vil snart præsenterer jer for det jeg har gang i, og høre jeres mening.

Ha det skønt derhjemme!

Flot dekoreret hjem

Flot dekoreret hjem

Rasmus paa flodbunden

Det specielle sted

Solnedgang fra bakketoppen

Solnedgang fra bakketoppen

Categories: Indien, Natur

Comments are closed.