Hvad er Queenstown hvis ikke adrenalin-aktivitets-hovedstad! Der fås ikke mange byer så spækket med tilbud til at få sus i maven på den ene eller anden måde. Vi var der i fire dage, og kursisterne kunne knap nå at få presset alt ind de gerne ville (men mon ikke pengepungen var glad nok for det). Selv udvalgte jeg to aktiviteter og nøjedes med vandreture ud i det smukke landskab de resterende dage.
Mit ene valg var faldskærmsudspring, som jeg har prøvet før, men altid synes er mega sjovt! Og det andet måtte på en eller anden måde være noget med bungy, da Queenstown er fødselsstedet for bungy jumps. Nede i butikken ombestemte jeg mig dog fra et bungy jump, som jeg har prøvet før, til verdens største gynge; Nevis Swing med 70m fritfald efterfulgt af et 300m sving!

Første tur blev gyngen. Jeg var af sted med rigtig mange af kursisterne og kom selvfølgelig bagerst i køen, så jeg kunne stå længe og mærke den nervøse stemning oppe på broen. De fleste fra holdet tog gyngen to og to, og svang forlæns eller baglæns ud. Jeg havde ikke rigtig følt mig nervøs, men fordi jeg var så længe sammen med de andre smittede stemningen og det begyndte virkelig at kilde i maven. Trods kilden tænkte jeg alligevel at jeg ville spice mit swing lidt op og besluttede mig for at tage turen på hovedet. Ligesom at jeg tager beslutningen kan jeg se at en af mine kursister har valgt det samme, og hun hænger med hovedet nedad og får instruktioner i ikke at må holde fast i noget… uh.. det virker alligevel ret nervepirrende.
Det bliver min tur og jeg bliver spændt fast, kørt ud over kanten og får benene opad. Det er faktisk ikke så svært hverken at gøre det eller at hænge med hovedet nedad, og inden jeg har nået at tænke meget mere flyver jeg gennem luften og gynger ud over bjergene. Super sjovt!

Dagen efter var det faldskærmsudspring der stod på programmet, igen sammen med stort set hele holdet. Denne gang var det dog modsat at jeg nærmest var ude i flyet lige efter ankomst. Ikke meget ventetid, men meget effektivt professionelt hold. …ja altså bortset fra at de glemte hat og briller til mig, og ikke gav mig nogle instruktioner efter at jeg havde fortalt at jeg havde prøvet det før. Er glad for at mit sidste spring var i december så jeg sagtens kunne huske det hele. Men altså alle andre fra mit hold var førstegangsspringere og de blev sat godt ind i det, som var vigtigst.
Jeg var ikke nervøs, selvfølgelig lidt spændt, men mest af alt glædede jeg mig bare. Fik en springer med til at filme mig, så har fået filmet mit ansigt når det er helt spændt ind og blafrer i vinden 😉
Skød selv en swing-film, som jeg blev ret glad for. Her er de begge to:

https://www.youtube.com/watch?v=RVSo5gz-fxQ

 

 

Categories: New Zealand

Comments are closed.